Colorful Splash Dye

Jeg så disse farverige sager på Etsy og kom lidt til at tænke på en bluse jeg bloggede om for snart et år siden, den fandt jeg også på Etsy og jeg drømte lidt om at lave en selv. Jeg føler mig stadig meget godt tilpas i mit tøj i mørke nuancer, hvor det kun er cool print eller lidt glitter der skiller sig lidt ud og jeg tror hverken at jeg springer ud i neon eller pasteller, da det ikke rigtigt passer til mig. Dog ville jeg ikke have noget imod at tilføje lidt farverigt print til garderoben og derfor er jeg faldet for disse, særligt fordi jeg øjner chancen for et DIY projekt, så jeg også kan lave det lige som jeg vil have det. Måske er alle regnbuens farver lige i overkanten, men jeg synes det vil være pænt med lidt farve man fx. kan sætte sammen med et par pæne bukser og en blazer.

Jeg vil også gerne kaste mig ud i flere projekter hvor jeg bleger et stykke tøj som jeg havde gang i her, det er bare om at komme i H&M el. lign. og få købt nogle billige t-shirts og bluser. Når foråret for alvor banker på er jeg sikker på lysten til at være kreativ også vil stige!

22 tanker om “Colorful Splash Dye

  1. Det er nok lidt for mange farver til mig, men jeg er sikker på at du som er så kreativ kan komme op med et eller andet smart:-)

    1. Det lyder heller ikke dårligt, jeg kunne godt finde på at starte med en sort/grå udgave så det matcher de farver jeg bruger mest pt. :)

  2. Kunne egentlig være fedt at farve en nederdel sådan, også går all black på resten… :) Jeg er dog ikke så modig :)

  3. Kunne godt finde på at bruge alle farverne – eller måske gøre det omvendt på en sort shirt og så farve de blegede områder bagefter?

    1. Ja idéen er i hvert fald god og det kunne være sjovt at prøve at lave et omvendt som Hersom foreslår.

  4. Synes det er super cool med noget farvesplash på den her måde og ja…jeg ville nok ikke have noget imod alle regsnbuens farver, hvis resten af outfittet var plain and simple :)

    1. Jeg er også helt sikker på sådan et væld af farver ville klæde dig og din stil, du er rigtig god til at bruge farver! :)

  5. Jeg synes det er rigtig fedt! Har faktisk lige fået en kjole, som minder lidt om printet på t-shirtsene.. Glæder mig til at se hvad du hitter ud af :)

    1. Cool og hvor pudsigt egentligt. Jeg håber jeg får købt nogle bluser allerede til weekenden, i det mindste så jeg kan lege med blegning igen, for klorinen står klar :D

    1. Det var så lidt, måske får du mod til at kaste dig ud i det, hvis jeg kan lave det med et godt resultat og fortælle det er nemt :D

Der er lukket for kommentarer.