Jeg havde en god lang dag i går, med gaveshopping og efterfølgende tur til barselsgangen på Hvidovre for at kigge på fin nyfødt niece – forældrene var selvfølgelig trætte så jeg var der ikke alt for længe. Efterfølgende skulle jeg handle ind til aftens madeksperimenter, jeg skulle jo have besøg af min lillebror og der var nogle ting jeg gerne ville prøve at lave efter at have spist det i Dubai, så jeg lod lillebror være prøvekanin inden jeg forsøger at servere det for manden.
I Dubai fik vi ovenviste ting serveret nogle af de gange vi var ude for at spise, faktisk var det de gange jeg var aller mest sulten og derfor sidder mindet måske bedre fast om hvor godt det egentligt smagte. Så i går lavede jeg selv hummus (baseret på kikærter), baba ganoush (baseret på auberginer) og tabouleh. Brødet var bare købt til lejligheden for det orkede jeg ikke også at begynde at bage, men ellers var det meget vellykket synes jeg selv og det er lækkert at sidde og snacke med sådan noget når man er lidt småsulten i stedet for at spise kage el. lign. Desuden er det lækre vegetarretter hvis man er til sådan noget.
Det blev ellers sent i går, frygtelig sent jeg elsker at sidde ved computeren når der er stille omkring mig og det endte faktisk også med lidt onlineshopping igen, sådan kan det jo gå ;-)
I dag står den på fødselsdag, hvor jeg skal prøve ikke at forspise mig og så håber jeg ellers at jeg klarer mig igennem dagen uden min sædvanlige “morfar” der er blevet en del af hverdagen grundet sene sengetider.
Fedt at du selv har kastet dig over at lave eksotisk mad :) Godt ser det ud, selv om jeg hverken kan lide kikærter eller auberginer. Hvem sagde kræsenpind ;)
Det har heller aldrig været min kop te, men der må være sket et eller andet med mig i Dubai, og masser af hvidløg hjælper også på smagen :D
Det ser lækkert ud! Vi er ikke de store kødspisere herhjemme, så den ret ryger lige på madplanen :)
Ja så er det i hvert fald nogle oplagte små retter, især hummus og tabouleh!
Det ser virkelig lækkert ud :) Jeg har ellers aldrig brudt mig om hummus, men måske du skulle kaste nogen opskrifter efter os? :D
Hummus har heller aldrig rigtig været noget for mig og jeg har altid valgt pommesfrites frem for hummus hvis jeg fik en shawarmaret ;)
Men nu hvor jeg kan lave det selv og balancere smagen godt med blandingen af oliven olie, citronsaft og hvidløg er det godt.
Jeg fulgte opskriften her, men måtte modificere lidt og tilføjede også vand løbende da jeg blendede da jeg fik kogt 400g i stedet for 250 ;)
http://opskrifter.tv2.dk/article.php?id=525921
Elsker madprojekter – det ser virkelig lækkert ud !
ELSKER HUMMUS :-D
/Linda
Ja, man lærer noget nyt og i dette tilfælde fik jeg en favorit blandt lette retter :)
Hvor ser det lækkert ud! Elsker også den slags snacks :)
Tak og ja jeg vil faktisk meget hellere det end sådan noget som te og kage, det her mætter virkeligt og er væsentligt sundere ;)
Jeg har haft venindebesøg fra Jylland siden fredag så har slet ikke fulgt med. Øv at manden er ude at rejse stadig og tillykke med svigerinden! Maden ser fantastisk ud – jeg elsker humus, men har ikke lavet den selv før – det skal jeg altså til at lære! :-)
Der er sket lidt her på få dage ;)
Hvis du elsker hummus er du altså nødt til at lave det selv, det er egentligt ret nemt :) Jeg postede også et link til June på den opskrift jeg brugte, det er denne: http://opskrifter.tv2.dk/article.php?id=525921
Super, tusind tak, jeg prøver at lave den så snart jeg har spist min indkøbte :P
Nøj, det ser meget appetitligt ud. Jeg kan kun forestille mig, at det må være nogle gode smagsindtryk. Endnu engang tillykke med den lille :-) Jeg kom også til at sidde foran computeren til kl.02 i nat, efter vores gæster var gået :-)
Ja og især en smag af hvidløg :D
Tak og ja jeg liver nogle gange helt op når vi passerer midnat og kan slet ikke slippe maskinen ;)
Lyder rigtig lækkert og elsker bare det der brød:-)
De er også gode især hvis man kan få hjemmebagte af slagsen, der ligger en grønthandler i Istedgade der nogle gange har dem :)
Jeg ville også hellere gå ombord i det der end kage :) Det ser lækkert ud. Må vist hellere få fundet en opskrift snart :)
Ja og man har i hvert fald ikke dårlig samvittighed efter man har spist det :D