Baum und Pferdgarten hår – CFW

Det første show jeg var til under modeugen var Baum und Pferdgarten og inden de gik på catwalken var jeg backstage for at tage lidt billeder og høre Marta Spizewska fra Wella fortælle lidt hårtendenserne der gik igen ved flere shows. Der har været mange produkter i spil det seneste stykke tid, både tørshampoo og hårolie, til foråret er det mere gel og wetlook, som der også blev vist til flere SS12 show i august, men når vi rammer efteråret er vi tilbage til det naturlige, sunde og velplejede look. Nogle modeller fik lavet lette bølger i håret med et glattejern, men det var stadigvæk vigtigt at bibeholde det naturlige look, sideskilningen blev redt ud fra ét punkt på hovedet, så den faldt lidt tungt ned over panden og så var det fæstnet med to hårnåle der dannede et kryds, så skilningen blev siddende. Jeg har ofte sideskilning, men aldrig så tydeli
gt, jeg tror jeg vil prøve det af og se om det duer til mig.

Et produkt der i øvrigt blev brugt meget var Wellas Velvet Amplifier, der er et lækkert produkt der ikke ses i håret, men rigtig god til styling, det er også et af de produkter der er muligt at vinde i konkurrencen, der slutter i morgen – og der er gode vinderchancer!

Tøjet på catwalken tiltalte mig ikke voldsomt meget, det skal helst enten være råt/dystert, have spændende print, eller være prydet med en god gang guld, glitter og lign. kjolen på billede nr. 2 er selvfølgeligt godt derhen af. Leojakken som Malsen blogger om er dog ret cool og der var lige så cool matchende leoluffer, som jeg dog ikke kunne tage et ordentligt billede af, da de lå en plastiklomme ude backstage og det ville være lidt uhøfligt at gramse for meget ;)

Billeder er taget med Canon PowerShot SX40 HS

22 tanker om “Baum und Pferdgarten hår – CFW

  1. Gode billeder af lækre frisurer! Er også ret vild med den dybe og tunge sideskilning, hvis man kan kalde den den det. Synes bare, den kan være svær at holde og få til at blive siddende. Sådan var det i hvert fald, da jeg for nogle år tilbage prøvede denne frisure nogle gange.

    1. Det lød meget nemt da Marta sagde at de satte hårnåle i et kryds for at det blev siddende, men om det virker på mig er jeg nødt til at prøve af ;)

  2. Rigtig smukke billeder. Jeg kan godt li’ både tøj, hår og make-up :-) Tror det bliver lidt svært at få håret til at sidde sådan til siden med pandehår, men det kunne bestemt være en mulighed, der skal prøves :-)

    1. Make-up’en var også rigtig fin og minder meget om det look jeg bedst kan lide at bruge over vinteren. Jeg tror også pandehåret skal være noget længere for at det kan lade sig gøre, da man skal kunne sætte det fast med hårnåle.

    1. Ja og brugbart, det er rart når catwalk-looks er noget man selv kan lave derhjemme og bruge til hverdag :)

  3. Det hår er virkelig lækkert. Jeg har også nogle gange skrabt mit hår lidt hen over panden som modellerne, det giver lidt et 50’er look synes jeg ;)

    1. Ja det er vældig fint, jeg er ikke så god til at “finde på” nye frisure, så derfor må jeg hellere prøve denne for afvekslingens skyld :)

  4. Hold nu op nogle flotte billeder, og hvor er det nogle flotte frisure, selvom de er så “naturlige.”

    Stor ros for de flotte billeder. :) Meget inspirerende.

Der er lukket for kommentarer.