Fisketorvet er min nærmeste shoppemulighed og på en god dag med skønt vejr går jeg gerne derover da det ikke tager mere en 30 minutter. I en længere periode har centeret været under renovering og de er stadig i gang, der er kommet nye butikker til og i går åbnede et helt nyt koncept, som faktisk er en verdensnyhed. Det er N to Go, som giver muligheden for at få sin Nespresso kaffe to go evt. sammen med andre lækre sager.
Jeg var forbi med manden og vi fik Café Latte sammen med macarons fra den meget dygtige Michelin-konditor Nikolaos Strangas. Faktisk var det gratis, da Fisketorvet frem til 14. marts uddeler værdikuponer på Facebook, I kan se mere her. Ud over kaffe og macarons, kan man bl.a. også købe sandwich og milkshakes lavet på Hansens Is.
Kaffe loungen er placeret på Plan 1 lige foran Føtex, så man hurtigt kan nappe en kaffe i forbi farten. Der er meget pænt og stilrent lige i Nespressos ånd.
Maskinerne er speciallavede til konceptet, jeg synes forresten det er ret fantastisk at den aller første N to Go i verden åbner i København, men danskere er vist også et ret kaffeglad folkefærd, så det er ikke overraskende at det er sket. Desuden er jeg meget begejstrede for iværksættere, der kaster sig ud i nye koncepter og får realiserede deres idéer, i dette tilfælde Brian Sussemiehl som er manden bag.
Der var mange forskellige macarons, hvilket gjorde det svært at vælge – men løsningen er vel bare at smage sig igennem dem alle sammen med tiden? Gode var de i hvert fald og der er også andre kager på menukortet fra Strangas.
Der er lidt flere billeder på bloggens Facebook side, hvis I har lyst til at kigge forbi. God fredag derude, den kan næsten kun blive god med det vejr vi er beriget med :)
Mums franske makroner! :D
Ja de er godt, jeg smagte engang nogle i Paris (ikke Ladurée) og de var ikke noget hit, siden har jeg faktisk ikke turde smage dem igen. Men er de lavet rigtigt er det en lille lækkerbisken!
Mums mums, det ser lækkert ud :)
Det var det bestemt også!
Det skal jeg klart prøve næste gang jeg er på Fisketorvet.
Håber du kan nå det inden d. 14 marts så du kan bruge den sms kode man kan få via Facebook :)
Hvor ser det lækkert ud :) Desværre har jeg lidt langt til Fisketorvet :(
Æv, håber du kan få gode macarons et andet sted i nærheden af hvor du bor ;)
Nej til kaffe, JA til macarons:-)
He he, det er også helt fair ;)
Det ser rigtig lækkert ud :)
Det var det også :)
Wow, hvor ser det lækkert ud! Flotte billeder :-)
Hvilket kamera bruger du?
Hugs Amanda
http://revolutionofsimplicity.blogspot.com/
Tak, jeg bruger Canon 550D, på billede 1, 3 og 4 har jeg brugt min 50mm linse.
Det ser bare så lækkert ud :-)
Det var de bestemt også, jeg vil gerne smage nogle af deres andre kager! :D
Rigtig gode billeder :-) Og tak for tip :-) Jeg nuppede en gratis latte der efter arbejde :-) Troede der var macaron med, æv æv ;-) Men pænt var der og godt koncept :-)
Det skulle der også have været, så enten har de glemt at sige det eller også undlod de det ;)
Det både ser ud og lyder lækkert …kunne godt tænke mig lige at få prøvet det engang :) Jeg er nu sjældent på Fisketorvet, men det kan vi vel lave om på :D
Øj, det skal prøves. Det er nok meget heldigt, at jeg ikke bor på sjælland, så ville jeg craver de der macarons hele tiden. :D