Jeg er til dels upåvirket af vejret, for havde det været helt fantastisk ville jeg alligevel ikke have meget tid til at nyde det, dog ville humøret nok være i det lalleglade stadie som da sommeren var forbi for et par uger siden. Men arbejdet tager meget af min tid, ikke fordi jeg var på en usædvanlig lang ferie, men bare fordi der er så meget praktisk, årsregnskab, momsregnskab osv. i den dur – jeg er dog sikker på jeg kan puste roligt ud i den anden ende og så venter der forhåbentligt godt vejr, en selvforkælelsesgave og en lille sviptur et sted hen, man har da i hvert fald lov at håbe.
Grundet det kølige vejr udnytter jeg muligheden for stadig at bruge strikfavoritter, i dag var det min yndlings lyse strik som er Hefner fra Designers Remix, dertil bl.a. halskæde fra By Malene Birger og sko fra Stylesnob, som jeg så tit hopper i og de er pæne og gode at gå i, men jeg burde få brugt nogle af de andre par også. Jeg har dog tænkt på at købe nogle flere Stylesnob sko i samme model, men med anden pynt, når de nu fungerer så godt – men det bliver dog ikke gjort før jeg har skilt mig af med nogle andre par.
I morgen har jeg ikke nogle særlige planer, tager nok på arbejde nogle timer for at kunne stryge en masse punkter på to-do listen. Hvad med jer, har I nogle spændende planer for i morgen?
Marianne P says
Lækkert look:-) Har også overvejet at finde mine striktrøjer frem igen…håber snart det bliver lidt varmere i vejret:-)
Guapízimo says
Ja det håber jeg bestemt også, jeg er da glad for mine strik men ikke så meget at jeg vil gå med dem 12 måneder om året ;)
Walkinrunout says
Den er super flot den strik – og med den farve, kan den jo bruges hele året…. man skal jo tit have lidt ekstra over sig, selv på en sommeraften :)
Guapízimo says
Tak og det har du helt ret i, det er sjældent meget varmt i DK på sommeraftenerne, der er lidt lunt tøj altid godt.
Helle R-J says
God arbejdslyst. Da vi jo har fri i dag, har vi planlagt havearbejde, ikke fordi jeg gide, men det er jo nødvendigt :-)
Guapízimo says
Tak, håber I fik nået en masse havearbejde, det kan ellers godt være en hård omgang hvis der er meget.
Anne says
Fint outfit. Jeg savner solen og det varme vejr.
Tror vi har nogenlunde samme tittel erhvervsmæssigt, jeg er heldigvis færdig med det koncernrenskab jeg har ansvaret for, nu er det dog Q1 vi har travlt med. :-)
Ha’ en dejlig dag.
Guapízimo says
Vi har en revisor til at lave det endelige arbejde, men det er altid en masse der skal være styr på alligevel, dog er jeg ret godt med :)
Og i lige måde!
Pixelerede finurligheder... says
Super lækkert look! :) Jeg har ingen vilde planer, min kæreste har ikke fri – så for os er der mere eller mindre en normal dag! :)
Guapízimo says
Jeg synes det har været en underlig dag, lidt ligesom en søndag hvor man (JEG) ikke gider voldsomt meget ;)
Malsen says
Du ser super godt ud! Den strik er skøn….er vildt glad for min også, selv om den fælder :)
Guapízimo says
Tak, jeg misunder jo til hver en tid din cardi grundet farven :D
Lullumut says
Jeg er ret vild med dine nye billede-sammensætninger. Det er ret cool, og jeg har ikke set det før :-)
Klart at jeg også mangler sådan et par gode, pæne sko. Især nu på det nye job, for man gerne vil gøre lidt ekstra ud af det ;-) Plus at jeg sidder meget mere ned end på mit gamle job, hvor jeg kunne stå op i flere timer nogle gange.
Håber du får mulighed for at belønne dig selv, når alt det kedelige er afleveret :-)
Guapízimo says
Mange tak, jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg ikke har gjort det noget før, for jeg elsker at lege med grafik – men det er som nok fordi det tager lidt længere tid ;)