Med et guldkort i hånden og en halvsøster der er stor Justin Bieber fan drog jeg tidligere i dag i Tivoli, hvor hun også havde veninde og forældre med. Der var udsigt til regn og evt. skybrud, så jeg var trukket i praktisk tøj i form af DKNY gummistøvler, GIVe jakke og hættetrøje indenunder så jeg bare kunne trække den over hovedet i stedet for at fiske paraplyen frem. Vi fik lidt regn, men som I kan se på billederne tittede solen også frem.
I Tivoli nåede jeg både at høre hele den nye Justin Bieber CD, samt nogle numre live med Rasmus Thude og Puls, det er ikke lige det musik jeg plejer at høre ud over hvis radioen kører og så var det akkompagneret af inkarnerede skrigende Belieber fans, så jeg er en smule ør i hovedet nu. Jeg nåede også lynhurtigt at få hilst på Betina, men da hun havde travlt med at lange cd’er over disken, nåede vi desværre ikke at snakke så meget sammen – det er ellers ret hyggeligt at man kan møde nye mennesker grundet blogging!
Didda says
Så godt udseendelsen fra DR1 med alle de skrigende piger. Sikke mange der var derinde.
Guapízimo says
Ja der var da nogle stykker og dem der var kunne skrige MEGET højt :P
Pixelerede finurligheder... says
Hvor er du bare en sød søster :D der skulle virkelig en del til, hvis jeg skulle til Bieber fest :P God idé med gummistøvler i det vejr, det var bare så mærkeligt, varmt men vådt.. Også koldt :S
Guapízimo says
He he tak, jeg kan trods alt godt klare at få Bieber ind gennem ørerne i forhold til så meget andet musik, men lidt sjovt at jeg faktisk kunne være mor til mange af pigerne derinde, selvom jeg sleeeet ik føler mig “gammel”. Og ja vejret var SÅ underligt i går, jeg er glad for at jeg ikke havde alt for varmt tøj på, når solen tittede frem.
Malsen says
Lyder super hyggeligt alligevel :) Er det første gang du får brugt dine støvler? Kan huske du nævnte noget om at de ikke havde været på nemlig….
Guapízimo says
Nej jeg har haft dem på før, men det sker sjældent – dog er jeg meget glad for at jeg rent faktisk har dem, når vejret er så tarveligt.
Betina says
Det var super hyggeligt at du kom forbi og sagde hej. Jeg er bare ked af at vi ikke fik snakket mere, men der var lige nogle fans der skulle have en CD eller ti. :)
Det var nu en sjov eftermiddag, kan udemærket godt huske den slags fra da jeg var teenager. Og hey, hellere at de ser op til sådan en som ham, end en eller anden tosse fra Paradise Hotel.
Kh Betina
Guapízimo says
Vi ses forhåbentligt igen en dag, måske til et andet arrangement med knap så skrigende fans :P
Jeg synes også det er fint de piger dyrker et idol som ham, det er nu lidt sødt at mange af dem drømmer om at blive Mrs. Bieber. Jeg var ikke selv vild idol dyrker som teen, men havde dog en plakat hængende med Edward Furlong, da jeg synes han var ret lækker i Terminator filmen, det er han dog SLET ikke mere ;)