Jeffrey Campbell – Kommer til november

Da jeg var på Vision under modeugen stoppede jeg op og kiggede nærmere på udvalget fra Jeffrey Campbell, der i øvrigt allerede kommer til november. Jeg har stadig mit første par JC til gode, men jeg har tit sukkert over de forskellige loafers fra mærket og som I måske kan gætte ud fra nærbilledet, så er jeg ret begejstret for de sorte med små guld nitter. De vil passe godt til meget af mit tøj og så er de vist også de mest diskrete, hvilket vil passe min nitteforskrækkede mand ret godt – han ynder nemlig at kalde det “tyskerstil”!? hver gang jeg kaster mig ud i nitter – men han slipper ikke for dem.

Er I til Jeffrey Campbell, eller er det lige en tand for meget med nitterne i forhold til jeres stil?

24 tanker om “Jeffrey Campbell – Kommer til november

  1. Jeg er ikke til nitter. Så de vil ikke få plads i min garderobe. Men kan godt lide at der er så mange forskellige slags.

    1. Nogle af dem ville jeg heller ikke selv kunne bære, da de er for voldsomme til mig, men så klæder de netop helt sikkert andre.

  2. Jeg tror, jeg ejer 4 par JC. Jeg er vild med hans lidt mere diskrete designs, men jeg synes godt nok, han er blevet en anelse wild & crazy på det seneste…

  3. Jeg ELSKER Jeffrey Campbell, men kan ikke få mig selv til at købe det, da et par JC sko er MEGA dyre! Vil højest give 500 for et par JC sko! Kunne virkelig godt tænke mig et par sorte højhælede læder sko med træhæl.. De er vildt fede!!!

    1. Ja nogle af dem ligger i den dyre ende, men gætter på man så får god kvalitet for pengene, det vil jeg da håbe ;)

  4. Helt klart til nitter, men jeg er lidt mere forbeholden for spikes…. i hvert fald de lange af dem…. de er lidt for vilde til min hverdag – selvom jeg er sikker på, at mine drenge ville synes det er det mest cool fodtøj ever!

    1. Jeg synes de nederste med sølvspikes er fede, men de vil nok lige være en tand for meget til mig – dog kunne de sikkert tiltrække en masse opmærksomhed :P

  5. Jeg kan desværre ikke passe deres størrelser i loafers og sandaler :( Men de der sneakers, er jeg nødt til at kunne passe!!! Om det så er med ekstra sok i, haha :D

    1. Æv er det fordi deres sko er for brede til din fod? Spændende at se om du ender med et par sneakers ;)

      1. Det er lidt en kombination, deres str. 36 var alt for løs i sandalen henover foden, også var de ret bredde forhold til min fod, egentlig mærkeligt, for jeg er ret normal i sko størrelse bortset fra hos vagabond :/

        1. Lidt spøjst, men så ved jeg da det er et mærke jeg lige skal prøve i en fysisk butik i tilfælde af jeg vil shoppe online.

Der er lukket for kommentarer.