I wanna make: 30 minute tote, DIY

Jeg bliver så glad når jeg falder over en anden bloggers gode DIY idé og derfor var jeg lige netop ret begejstret da jeg spottede dette DIY. Zara havde på et tidspunkt forskellige cool tasker i metallic, men jeg havde egentligt ikke lyst til at poste alt for mange penge i sådan en sag, da brugen af tasken muligvis ville være begrænset. Men nu har jeg så muligheden for at lave et metallic net med billige materialer og med minimal brug af tid.

Jeg har ingen symaskine, men har tænkt på at alliere mig med min fars kone, der har en god maskine stående. Skindet som i øvrigt helst skal være imiteret, kan jeg fx købe hos Stof2000 til 100 kr. pr meter, så nu skal jeg bare have købt det ind og lavet en symaskineaftale. Hvis I selv kunne tænke jer at prøve at lave et lign. net er guiden her.

Billeder fra: All the good girls go to heaven

13 tanker om “I wanna make: 30 minute tote, DIY

  1. Den taske syer jo næsten sig selv, kan høre min symaskine stå og rasle inde under skrivebordet i dette øjeblik.

    Og man kan altid bruge en ny taske.

    1. He he, ja det kan vist næsten ikke gøres nemmere og du har helt ret, man kan altid bruge en ny taske ;)

  2. Årh den er jo fed. Og stoffet er jo billigt, så du kan lave en hel masse i forskellige farver og mønstre. Glæder mig til at se hvad du finder ud af :)

    1. Ja, derfor er det vist også meget godt jeg allierer mig med en der kan, jeg har snart glemt hvad jeg lærte i folkeskolen :P

  3. Lige et ekstra tip…
    Hvis stoffet er bredt nok, kan du lave tasken, så den hænger sammen i hankene – derved bliver den stærkere (altså så man lægger stoffte dobbelt, før man klipper og derved ikke skal sy hankene sammen)
    Jeg har lavet en masse der minder lidt om din taske… ha ha – jeg har nemlig lavet ridderveste til mine drenge – ud fra samme princip… det syr man så bare ikke bunden af “tasken” ;-)

    1. Nåh ja! Nu du skriver det, så giver det da meget mere mening at gøre det sådan, tak for tippet! :)

Der er lukket for kommentarer.