Dagens i maxiskirt

Helt tilbage i august bestilte jeg bl.a. denne nederdel hos Asos, da jeg håbede på at skulle til Dubai i løbet af efteråret. De fleste af månederne er det selvfølgelig ret varmt at bære så lang en nederdel, men sidst jeg var der havde jeg det bedst i min maxikjole når jeg gik rundt i shoppingcentrene. Der var alligevel køligere grundt aircondition og så følte jeg bare at jeg blendede bedre ind blandt lokalbefolkningen.

Nu har jeg så endnu ikke været i Dubai og heldigvis kan den også bruges på kolde danske efterårsdage, med de rigtige uldstrømpebukser går det forhåbentligt også an om vinteren. Jeg er nemlig ret kuldskær og går sjældent i kjole og nederdel når det er rigtig koldt. Jeg købte også en anden maxinederdel i hvid jeg dog skal have farvet sort ved lejlighed, den er nemlig alt for gennemsigtig.

Det eneste farverige indslag i går var min Bahama Mamma lak fra Essie, det er virkeligt en lækker anbefalelsesværdig bordeax farve!

Og så kom Elvis lige forbi da jeg fotograferede, jeg måtte redigere billedet en del for at I kunne se ham, da han ellers blendede godt ind med møblerne. Må hellere snart få taget nogle bedre billeder af ham :)

I dag står den på et lille hyggeligt møde i byen og efterfølgende skal jeg forsøge at gøre en arbejdsopgave færdig, så der kan gøres rent bord denne uge. I næste uge vil jeg nemlig tilegne en del af min tid bloggen og en del af de pressedage der afholdes. Tilbage i april måtte jeg jo droppe alt af den slags, da mega langsomme spanske mekanikker var en hel måned om at få lavet vores bil færdig på værksted, bander stadigvæk over dem!

19 tanker om “Dagens i maxiskirt

  1. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig en maxi nederdel eller kjole.
    Det lyder som et fedt program du har foran dig. Jeg skal desværre ikke med til nogle af pressedagene :(

  2. Hvor ser du lækker ud i maxi, jeg mangler virkelig en maxikjole/nederdel, jeg har bare ikke kunne finde en, som lige skriger june :( Håber at spotte dig til pressedag :)

    1. Årh tusind tak, håber du finder en der lige er dig! Jeg synes ofte Zara har den slags og der har du jo tidligere fundet lækre sager :)

    1. Tak og den høje slids er også en god detalje, det var faktisk medvirkende til at jeg købte den ;)

  3. Så cool. Jeg er helt vild med farverne og den nederdel klæder dig. Hele dit look er meget Helmut Lang agtigt – jeg elsker alt fra HL!

  4. Synes at det er så svært at style en maxi-nederdel om vinteren uden at det bliver enten for fint eller for casual – men du gør det virkelig godt her! Rigtig fin sammensætning :)

    1. Tusind tak! Det var også lidt af en udfordring, da jeg normalt ikke går med maxinederdel ;)

  5. Jeg har haft kig på præcis samme nederdel, og mon ikke dit fine indlæg gør, at jeg er nødt til at bestille den? ;) Rigtig fin sammen med t-shirten med markant tryk.

    1. Det kunne godt lyde sådan ;) Den er i hvert fald rigtig lækker synes jeg og til en god pris.

Der er lukket for kommentarer.