Smukke mandag

Det var en hel fornøjelse at stå op i morges da jeg så himlen var blå, også selvom det er mandag – utroligt hvad solen kan gøre ved ens humør. I går overvejede jeg ellers at gå i hi indtil foråret kom, for gråvejr og dis er bare ikke særligt opkvikkende. Jeg var græsenke i går og er det også i dag, men vi hygger og tager tingene stille og roligt, i morgen er vi fuldtallige og så kommer der pakker. Som nogle af jer måske har set på Facebook, så er jeg simpelthen endt med at købe en symaskine. Tænkte f*nme nej, jeg venter ikke til vi er hjemme fra ferie, for så bliver jeg bare ved med at udskyde det – så nu kan hele familien få hjemmesyede pyntepuder i julegave, ha ha.

En lille kommentar til billedet, halstørklædet er en varm sag fra Soaked in Luxury, der lå i en goodiebag – det er gråt, blåt og sølvstribet og derfor lige mig! Blusen er lækker, lækker basis fra 2ND Day, det er flere uger siden jeg købte den med en deal som hjælp og den har været på adskillelige gange, burde faktisk købe en reserve, for jeg får nok slidt denne op.

18 tanker om “Smukke mandag

  1. Ihh så lækkert med symaskine. Tillykke! Glæder mig til at se hvad du få lavet på den!

    Og ja, dagen i dag var bare så fin i København! Jeg kan sagtens leve med frost og kulde hvis der er bare lidt sol. Gråvejr er noget af det væreste jeg ved.

    1. Tak, jeg håber jeg bliver gode venner med den ;)

      Jeg kan også godt klare kulden hvis solen skinner, men diset er gråt vejr er bare trist!

  2. Det var så tæskemørkt, da håndværkere vækkede os i morges, rigtig mandag! Men det blev da det skønneste vejr også i Århus. Tænk når der også kommer sne!

    1. Ja jeg ville ønske jeg kunne sove til kl. 09 hver morgen, så jeg altid var sikker på det var lyst når jeg stod op ;)

  3. Det er faktisk skægt, for jeg tænkte det samme i morges – at det var så fint vejr. Og der var frost på bladene på vejen, det ser så smukt ud :)
    Jeg kan forresten så godt lide din ring, nu har jeg lagt mærke til den før og synes simpelthen at den er så fin :)

    1. Det var så skønt vejr og man kommer hurtigt til at savne det! Og tak, ringen betyder også meget for mig.

    1. Tak, jamen eeeeelsker bare den sol, man værdsætter den på en anden måde, på denne tid af året.

    1. Jeg ved ikke lige hvad jeg har kastet mig ud i, ha ha – har ikke rigtigt syet siden folkeskolen, men tager chancen ;)

  4. SÅ fedt med en symaskine, vores vicevært kom dog hen og spurgte mig, om jeg ikke ville være sød at bruge min om aftenen den anden dag, haha :D Så tror min larmer lidt ;) men den er også en gammel sag! Og ja i går var virkelig køn :)

    1. Ha ha, så må den da godt nok larme meget :D
      Det er næsten min største frygt ved min nye maskine, at den larmer for meget og forstyrrer andre, så håber ikke det er tilfældet.

  5. Ja, det var et lækkert vejr, vi havde i går. Det var så noget anderledes og dårligere igen i dag, desværre :(

    Lækkert med en symaskine! Glæder mig til at se, hvad du kan udrette bag sådan en :)

    1. Ja vejret tirsdag var lige så dårligt som vejret var godt mandag, æv :(

      Og tak, håber det lykkes mig at lave noget spændende :)

  6. Jeg synes det er så fedt at du har fået købt dig en symaskine! Jeg modtager gerne pyntepuder, som du har øvet dig på….og babysengetøj…. :D Her går vi ikke op i en skæv syning hihi :)

  7. Det ser ud som et dejligt tørklæde! Og hvor er det et dejligt solskins-fyldt billede, man bliver helt glad i låget! Jeg kan heller ikke fordrage gråt vejr og dis. Øv man bliver SÅ deprimeret af det. Flere solskins dage, tak. :P

    1. Tak Michelle, jeg nød også bare solen SÅ meget den dag billedet blev taget, så prøvede at få det med i billedet , he he.

Der er lukket for kommentarer.