Translate
Der er mange måder at lave tomatsuppe på, jeg bruger samme fremgangsmåde hver gang, selvom det tager lidt tid at forberede ingredienserne. Men den er dejligt velsmagende, sundt og gør det til en leg at få grønsager i ungerne.
Opskriften har været på bloggen engang tidligere, men da det er oplagt suppevejr kommer den her igen:
Tomatsuppe, 6 pers.
45g Smør, saltet
1,5 Rødløg
2 Porrer
3 Fed hvidløg
3 Gulerødder
3 Kartofler
3 Tomater
9dl. Grønsagsbouillon
1 dåse Hakket tomater
3 spsk.Tomatpuré
1 dåse koncentreret tomatpuré
4,5 dl letmælk
2 tsk. salt
peber
Fremgangsmåde
Hak løget fint og svits det i en stor gryde ved lav varme i smørret
Efter et par minutter tilsættes fintsnittet porre og finthakket hvidløg – svits videre i ca. 6-8 minutter indtil de er møre.
Gulerod og kartoffel skrælles og rives – svitses med yderligere 5 minutter.
Tilsæt bouillonen og få det lige til at koge.
Tilsæt tomater og puré, krydres efter behag med salt og peber. Det skal simre i 15 minutter.
Tilsæt mælken, varm godt igennem. Herefter kommes suppen over i en blender (evt. foodprocessor) og den blendes helt glat. Du kan også bruge en stavblender.
Suppen kommes tilbage i den rengjorte gryde og varmes forsigtigt igennem.
Serverer tomatsuppen med groft knasende frisk brød.
Tip
For mælkeallergikere kan letmælk med fordel byttes ud med soja-, eller havremælk.
Smør erstattes med olivenolie.
Når jeg laver dobbeltportion bruger jeg stadig kun 9 dl. Grønsagsbouillon.
Smag gerne til med parmesan og hvis man ønsker lidt bid i, kan man krydre den med lidt chili
Hvis du har en opskrift på tomatsuppe du sværger til, så post gerne et link til inspiration :)
Pixelerede finurligheder... says
Mm får helt lyst til at lave suppe :) hvis man gerne vil have den lidt mere cremet/luftig kan man altid smide et par champignoner i :) Det har jeg haft god erfaring med :) selvom din ser ret så lækker ud!
Guapízimo says
Det kunne være jeg skulle prøve det og se hvordan smagen bliver :)
Malsen says
Mmmm…..jeg elsker tomatsuppe (men det ved du jo hihi). Skal lige spørge….4,5 letmælk står der. Er det 4,5 hvad? Og er det letmælk eller sødmælk for i teksten står sødmælk. Vil gerne prøve at lave den og du har sagt at din er rigtig god, så vil lige være sikker på opskriften :)
Guapízimo says
Argh nogle gange stirrer man sig blind når man læser korrektur, har rettet nu, det er 4,5 dl og kun letmælk ;)
Og ja vi er fan af tomatsuppe, den fra Café Konjak er god! :D
Malsen says
Uha, ja, skal vi ikke have den snart igen?! :D
Okay….det var bare for at være sikker inden jeg kastede mig ud i kulinariske øvelser :D Tak!
Marianne P says
Har desværre en dårlig erfaring med tomatsuppe fra min barndom så jeg rører det slet ikke…men den ser lækker ud :-)
Guapízimo says
Æv, håber du har andre suppefavoritter i stedet :)
Didda says
Jeg elsker tomat suppe og hvor lyder den bare lækker :) Og ja det er rigtig suppe vejr i disse dage :)
Guapízimo says
Det smager også godt og ja perfekt vejr til suppespisning!
FreestyleFood says
Lækkert, glæder mig til at lave den! :-)
Guapízimo says
Håber du synes om den :)
Lullumut says
Mums! Elsker tomatsuppe. Og suppe generelt. Min mor er fra Polen, og hun har spist meget suppe hele sit liv, da det jo er en forholdsvis billig spise. Så det er jeg vokse op på. Især kartoffel-poresuppe med bacon, mums.
Husker godt sidst du postede din suppe, og man kunne godt se, der var brugt lang tid på alle råvarerne :-)
Jeg deler da lige min favorit ;-) Den kommer fra min veninde af, og den er nem at lave uden at skulle handle alt for meget. http://www.lullumut.dk/2010/12/hjemmelavet-italiensk-tomatsuppe.html
Guapízimo says
Kartoffel-porresuppe er også godt! Og mange tak for linket, må prøve den version en dag.
Nanna says
Den lyder i hvert fald lækker. Jeg er faktisk vældig begejstret for tomatsuppe, men da kæresten bestemt ikke er, får jeg det ikke så tit.
Jeg kan godt li’ at du kommer så mange andre grøntsager i :-)
Guapízimo says
Min mand spiser lidt af det, men er ikke så stor fan som jeg er og så er det knap så sjovt at bruge så lang tid på det ;)