Vadum Bonita Jakke

Noget af det jeg er mest begejstret for lige for tiden er jakker, hvilket jo også er det jeg har jagtet her i Spanien. De må gerne have et lækkert lille tvist, som denne flotte sag fra Vadum jeg så i showroomet hos Mildh Press tilbage i december. Jakken er normalt ikke noget jeg ville forbinde med Vadum, men de har vitterligt fået nogle pletskud med i deres SS13 kollektion og jakken er en af dem. Læderpailletter, så bliver det næsten ikke bedre, det gør jakken mere rå og selvfølgelig meget mere interessant end hvis det bare havde været en plain læderjakke. Den er dog lidt pricy og bliver derfor ikke lige den første forårsjakke der kommer hjem i klædeskabet – men er man klar med 2.699 kr. når den kommer i butikkerne inden længe, så er man sikret et stk. laber jakke.


Billeder: Egne + Vadum

14 tanker om “Vadum Bonita Jakke

  1. Jeg kendte ikke til Vadum men derimod Vadumsrum, og nu kan jeg se, at det vist er det samme ;-)
    Anyway, det er en utroligt pæn jakke, men ja, den koster lidt knapper. Er begejstret over, at pailetterne er i læder, fed detalje :-)

    1. Jeg kan ikke helt finde ud af om Vadumsrum så er en butik, anyway det gør ikke jakken mindre lækker ;)

  2. Den er skøn! Jeg synes faktisk Vadum har lavet en del lækre ting hen over kollektionerne, men det er desværre ikke et mærke man som sådan ser så meget til i blogland?

    1. Det har de bestemt også og du har ret i at man desværre sjældent læser om mærket i blogland, tror næsten at jeg kan tælle det på én hånd.

Der er lukket for kommentarer.