A Maison Scotch Sweatshirt – Dagens #16

Sweatshirt: Maison Scotch // Jeans: Gina Tricot // Støvler: Bianco // Pung: Gucci

Dagen i går blev spenderet i relativt casual tøj, uden at det var for afslappet men der var biograftur med ungerne på programmet og jeg ville godt se nogenlunde præsentabel ud. Sweatshirten er ny, jeg har haft kig på den i evigheder, men havde samtidigt is i maven og trak spændningen lige indtil den blev sat ned med -70%, så slog jeg kløerne i den. Den blev hurtigt udsolgt i den pågældende webshop, men findes stadigvæk her i en S til 399 kr.

Bukserne er også nye, Lisa-modellen fra Gina Tricot er helt og aldeles godkendt og et enkelt par (de grå/sorte jeg har) er altså ikke nok, så jeg valgte at tilføje en mørkeblå model. Nu ved jeg ikke om jeg købte dem et nummer for store sidste gang, eller jeg er skrumpet en lille bitte smule, men jeg gik altså en str. ned så jeg ikke er nødsaget til at have bælte på. Jeg vil også gerne have et sort par, men har sat mig for at de først må købes, når jeg kan gå endnu en størrelse ned.

Støvlerne har I set før, men det er første gang de er med i et outfit og så er der min pung, som er den jeg altid har med mig.

30 tanker om “A Maison Scotch Sweatshirt – Dagens #16

  1. Jeg elsker simpelthen de støvler. De er vildt fede! Og din nye sweatshirt ser også super lækker ud. Det lyder hyggeligt med biograftur :)

    /Stine

  2. Tror altså også jeg skal have mig de bukser i blå, de er virkelig pæne, og jeg er jo også blevet meget glad for modellen. Det er så svært med størrelser i jeans. Synes altid de er vildt stramme, når jeg køber dem, men så giver de sig ofte alligevel et nummer, virkelig irriterende.

    1. Det lyder som en god idé, jeg er i hvert fald glad for mine. Og ja de må give sig en del, da jeg prøvede de blå i GT tænkte jeg at det måske lige var en tand for smart at købe den størrelse for de var lidt svære at få på, men de sidder perfekt nu ;)

  3. Nårh ja, hvilken str har du mon trøjen i?
    Jeg ved ikke om small er god for mig, sweatshirts skal helst ikke være formstøbte jo ;-)

    1. Det er en str. XL, gik en str. op da jeg havde læst de var lidt små i størrelsen og det passer vist meget godt, lige ud over ærmelængden.

  4. Halløjsa, hvor har du haft gemt de pæne stænger henne! :-) De bukser sidder jo SÅ godt på dig :-) Bliver nødt til selv at få fat i dem. Elsker sættet, både bluse og støvler :-)

    1. Det er anbefalelsesværdige bukser og jeg har ikke lyst til at betale for mange penge for sådan nogle når jeg gerne vil skrumpe lidt ind ;)

Der er lukket for kommentarer.