Det er snart en måned siden jeg sidst gav lyd fra mig ifm. mit slankeprojekt eller fedtforbrændingsprojekt kunne jeg også godt kalde det. Men det er ikke sket så meget nyt og derfor har der ikke rigtigt været noget at fortælle, jeg er desværre ikke kommet i gang med træning endnu da tiden slet ikke har været til det. Heldigvis holder jeg vægten så jeg er stadigvæk ved godt mod og går alt efter planen melder jeg mig ind i Fitness.dk den kommende uge og så har jeg fået købt målebånd (der var 3 i en pakke, et ville selvfølgelig være nok) derfor vil jeg i morgen tage mål forskellige stedet på kroppen og notere ned så jeg kan se når der sker fremskridt.
Sidst men ikke mindst købte jeg Femina i går grundet tillægget som I ser herover, ikke så meget fordi jeg ønsker at tabe mig punkt for punkt, men det er altid interessant med en masse ny viden om en sundere krop og en krop i balance. Der sættes fokus på muffintop, mavefedt, bingovinger og ridebukselår og med en hurtigt bladren i hæftet ser det ud til at der er en masse gode råd jeg kan bruge – jeg vil gerne dele ud af dem når jeg har læst lidt mere i dybden og jeg overvejer desuden at købe Birgitte Nymanns bog Tab fedtet punkt for punkt.
Da jeg var mest aktiv med mit sundere-livsstils projekt målte jeg også :) Det var rigtig god motivation, for som mange ved, så vejer muskler jo mere end fedt :) Så det er en super god måde!
Jeg tror også at det vil få større betydning for mig end vægten, når jeg kan se at der bliver mindre af mig i omkredsen ;)
Som June også skriver, lyder det som en rigtig godt idé med de målebånd :-) Og jeg synes, det vigtigste er, at du ikke tager på igen, så kan man jo altid give den en skalle lidt ad gangen, når tiden f.eks. er til motion :-)
Det betyder også meget for mig, det må bare IKKE gå den forkerte vej, nu er jeg egentligt ikke kørt død i det, men kan jeg fx. lige holde vægten nogle uger, trække vejret og så klø på igen er det jo perfekt :)
Du er sej, altså! Jeg skal virkelig også til at i gang igen. I går opdagede jeg et strækmærke(!) på min mave. Så er det altså slut med vinterhi! (Når jeg lige har spist den portion cupcakes, jeg alligevel har lavet… Altså det er jo madspild at smide dem ud!)
Tak Miriam <3
Jeg er jo beriget med strækmærker fra mine graviditeter og er ikke begejstret for dem, men har accepteret dem. Dem kan jeg ikke rigtigt gøre noget ved, men jeg kan gøre noget ved vægten så det SKAL jeg. Kender i øvrigt godt det med at det er svært bare at smide noget ud, så heller lige spise det sidste ;)
Motivation kommer og går og det er jo bare super at du ikke har taget på. Lidt ad gangen og god idé med målebåndet :)
Lige præcis og jeg lever nu heller ikke helt uden små synder, så kan egentligt ikke være utilfreds ;)
Jeg har målt mig on and off siden de tidlige teenage-år, og gør det stadig, for tiden 1 gang om ugen så jeg kan følge med i vægttabet. Den er skønt at se omkredsen bliver mindre, selv når det går langsomt med vægten.
Det lyder også fornuftigt, jeg kan faktisk aldrig målt mig, så jeg ved ikke engang hvordan det stod til med kroppen før jeg begyndte at få børn. Formerne vil jo altid ændrer sig uanset hvad man ender med at veje.
Det har du ret i, og for mit vedkommende var der virkelig stor forskel på mine kropsmål før og efter den første graviditet. Da er det ikke så skægt at kende de gamle mål, men jeg klarer mig og nyder jeg vejer mindre nu end jeg gjorde før jeg blev gravid anden gang. Det er et slid, men der sker noget!
Birgitte Nymann er rigtig god til både at skrive, forklare og undervise – jeg har været på kursus hos hende flere gange og er imponeret over hendes viden … så jeg er sikker på, at du nok skal komme godt igang.
– og det vigtigste er jo også at huske at leve…
Så kunne det da være jeg skulle få læst nogle flere af hendes kloge ord :)
Jeg er også i Fitnessdk, så måske vi kan træne sammen en dag! Kunne være hyggeligt :-) Flot du har holdt vægten, synes også man kan se du har tabt dig.
Det kunne være super hyggeligt og ekstra motiverende for at komme til træning! Det må vi lige tale nærmere om :)