Ud over at jeg skal bruge tid sammen med familien og forhåbentligt nyde godt vejr i påsken, så håber jeg også at jeg kan fordybe mig i DIY projekter. Jeg har efterhånden en mega lang liste af ting jeg gerne vil lave, men ikke har kunne finde tid til og da 2013 er mit “Live the dream” år, mere specifikt det år hvor jeg skal få gjort de ting jeg gerne vil – så er alle disse små projekter en del af det. Jeg synes det er hyggeligt, sjovt og udfordrende og derfor er det vigtigt for mig at finde tiden.
Forleden endte jeg på bloggen Swellmayde og der fandt jeg hurtigt flere DIY’s jeg gerne vil kopiere.
Den første ting er denimjakken, billedet er bare et inspirationsbillede hun selv har taget, så jeg ved ikke om jeg kunne være heldig at det ser lige så fint ud hvis man selv laver det, men alternativt kan jeg jo prøve på et par aflagte jeans først. Det kræver blot jeg får indkøbt den rette tekstilfarve og en stjernesvamp.
Jeans med påsatte nitter er det nok ikke så meget hokus pokus over, det giver måske mest af alt ømme fingre, men for at få lidt variation i mine yndlingsjeans, kunne jeg godt finde på at sætte nitter på et af mine par!
Et armbånd lign. det på billede 3 vil jeg lige netop gerne lave da jeg har små guldrør liggende jeg har købt på ebay og jeg har faktisk også flere forskellige perler. Hvis Panduro ellers havde haft de rette wireklemmer, havde jeg sikkert allerede lavet et i weekenden, for det er nok ikke så svært når man først har materialerne.
Det andet armbånd forsøgte jeg at lave i weekenden, men jeg manglede mere af det fine broderigarn og de guldperler jeg havde var ikke store nok, så det var umuligt at få et vellykket resultat. Jeg må på den igen, for armbåndet er nu rigtig fint!
Jeg håber I kan bruge den delte inspiration til noget og kender I ikke Swellmayde i forvejen er bloggen helt sikkert et besøg værd
Alle billeder er fra Swellmayde.
Julie / It´s My Passions says
Kunne også godt finde på at lave lidt nitte design på et par jeans :) Det er så flot & forholdsvis nemt :)
Guapízimo says
Ja og så får man da sine egne unikke jeans :)
Malsen says
Det er lidt sjovt med den stjernejakke, for jeg havde tænkt at lave bukser med store runde prikker….lidt i samme stil og med samme teknik ;) Måske vi bare skulle gøre det sammen en dag?
Guapízimo says
Jeg er game :D
Natascha Coester says
Uuuh, den jakke kunne jeg godt finde på at prøve kræfter med :)
Guapízimo says
Men du har jo også noget farve fra dengang du lavede dine prikkede bukser, så er det bare om at finde en stjernesvamp :)
Lise/walkinrunout says
Jakken er da rigtig flot – jeg ved bare ikke om jeg ikke ville vælge dots i stedet for stjerner (det ser man knap så meget… hvis det går galt – tiltro til mig selv, hva’?)
Armbåndene er også super fine… så jeg håber virkelig, at du for taget dig tiden…
Guapízimo says
Jamen prikker er også på en eller anden måde mere “neutralt”, men jeg er total stjerne-fan, så det skal det være :D
Anne says
Er da helt vild med den jakke ! :O
Guapízimo says
Den er også cool! :)
Katrine Guldbæk says
Jeg er helt vild med jakken og især at der er brugt stjerner som mønster :-)
Guapízimo says
Det er også bare super fint, håber det kan kopieres!
Katja says
yes jeg har også nogle DIY projekter foran i påsken.
Har allerede været igang med at lave “pletter” på et par jeans, men er ikke helt tilfreds :-(
Guapízimo says
Ærgerligt med dine jeans, men håber der bliver tid til de andre projekter i påsken :)
Maria - Garderobeskabet says
Jeg er VILD med armbåndene! Så flotte :) Det må jeg lige overveje. Tak for inspiration.
Guapízimo says
Det var så lidt, håber du får lavet nogle.