En gang til…

…men med knap så mange stop. I går havde Malsen og jeg 6 stop på vores vej, i dag bliver det kun til 2 og så er det faktisk også slut for mig i denne pressedage omgang, i næste uge kan jeg ikke nå rundt nogle steder men jeg synes heldigvis også at jeg har fået rigtigt meget ud af disse dage, som jeg kan dele på bloggen – så håber jeg bare I også kan bruge det til noget.

Det er jo efterårsvarer meget af det vi er ude og kigge på, så det skal blot være en lille teaser uden at blive for meget, sandsynligheden for at det bliver glemt er til stede, med mindre jeg hiver det frem på bloggen igen når det er i butikkerne.

Billedet herover er i øvrigt fra i går, et foto af et foto hos Connect Communication, hvor alle blev fotograferet med en HP ElitePad, der sendte det direkte til print – vi fik ikke billedet med os, så jeg satser på det hænger inde på deres væg, ha ha. Vi nåede også at få hilst på en masse andre bloggere og havde selskab af søde Rikke May noget af vejen, super hyggelig dag i det hele taget og det håber jeg bestemt også at dagen i dag bliver.

12 tanker om “En gang til…

  1. Søde piger, hvor er det et hyggeligt billede :-)
    Jep, jeg glæder mig til at se dine billeder, selvom jeg godt kan mærke, at jeg vil have sommertøj lige nu ;-)

    1. Tak hvor er du sød og ja jeg er nu også selv mest klar til sommer og sandaler, men tror og håber jeg kan dække det jeg har oplevet fra pressedagene på en måde så man har lyst til at følge med :)

  2. Hej hej, og tak for besøget på vores pressedag – det var super hyggeligt at se dig (OG din partner in crime) :-) Billedet har vi rigtig nok stadig, men sender det gerne til dig, hvis du vil have det… KH Helle

    1. Tak i lige måde Helle og billedet må I da gerne hænge på køkkenskabene, ha ha :)

Der er lukket for kommentarer.