Designers Remix show er et af de meget populære under modeugen og da det denne gang skulle afholdes i det nye Danmark Akvarium, Den Blå Planet er jeg ret sikker på folk var endnu mere opsat på at skulle se med. Sådan havde jeg det i hvert fald selv og jeg sørgede også for at være tidligt fremme og skynde mig en da dørerne blev åbnet. Af tidligere erfaring ved jeg at det kan være en god idé at sikre sig en god plads hurtigt, da man ellers risikerer kun at kunne se modellernes hoveder.
Det lykkes heldigvis at få en god plads og jeg havde et godt udsyn til modellerne, både når de gik forbi det store akvarium og når de gik op af trappen foran mig, hvor jeg forsøgte at nærstudere de mange styles. Der var særligt rigtig meget hvidt, det er smukt til sommerbrun hud, men jeg er selv ikke så god til at gå i det. Jeg bed desuden mærke i maxinederdelene (som jeg også så hos Whiite og Benedikte Utzon), samt gennemsigtige plastiktasker, som allerede har været en del i modebilledet på det seneste.
Sidst men ikke mindst beundrede jeg Charlotte Eskildsen, ud over hun er en virkelig dygtig designer, så er hun også one hot mama! Nåede lige at fange hende på et billede inden hun smuttede ud, det taler vist for sig selv.
Lise/Walkinrunout says
Det må have været rigtig flot – og jeg glæder mig til alt det hvide (mere end til gennemsigtige tasker ;-))
Karina says
Det er virkelig nogle fantastiske rammer de havde valgt og holde showet i ;)