For et par uger siden røg der en flyer i tasken fra Fireflies, taskerne på billederne så virkeligt smarte ud og selvom jeg godt bemærkede prisen tænkte jeg, at jeg alligevel måtte hjem og kigge. Idéen rigtig god, men prisen vil min økonomi ikke lige være med til, rejste jeg hver uge og var det en arbejdsplads der betalte den udgift, så kunne det da godt være at jeg selv ville investere i den lækre rejsetaske man nemt kan have trillende efter sig.
Prisen på sådan en taske er 7.500 kr og de skulle være til at købe inde på Skt. Petri Hotel i København, hvis nu nogle af jer skulle overveje den. Har I bemærket noget nærmest lige så smart med håndtag, så tasken er til at trække efter sig og så lige til en noget anden pris? Min elskede leokuffert fik smadret håndtaget under sidste flyvetur, så jeg synes faktisk jeg er berettiget til at købe en ny rejsetaske ;)
Jeg har købt 4 kufferter i Primark og de er rigtig gode og billige, de er på 4 hjul, så man nemt kan trille dem, men de kan også trækkes :-)
Tak for tippet, jeg søger noget der er mere taske-agtigt, så jeg kommer lidt væk fra kuffertlooket ;)