Jeg blev vækket af regnen, lige nu buldrer det lidt i det fjerne. I går fik jeg også fornøjelsen af en smule lyn og torden, det kan nogle gange bringe et større smil frem på mine læber end solstrejf, bliver begejstret som kun små børn kan blive det og folk må tro jeg er lidt tosset når jeg går på gaden og smiler for mig selv fordi jeg lige har hørt et tordenskrald.
Glæden over et godt udsalgskøb er der måske flere der kan forstå og dette er et af de rigtig gode køb, da jeg sparede 70%. På billedet figurerer en sweatshirt fra Maison Scotch, jeg er så glad for de to sweatshirts jeg har i forvejen at jeg måtte klikke en tredie hjem. Må indrømme at Maison Scotch altid er et af de mærker jeg holder øje med når der er udsalg og jeg vil lige tippe om at samme sweatshirt kan fås her med -70% i en str. L, hvor der også er andre ting nedsat fra samme mærke.
Og for at vende tilbage til vejret, så er det netop det ustadige vejr med bulder og brag der giver mig lysten til at putte i en sweatshirt, så det gør nu ikke noget det stryger hen over himlen.