Det er virkeligt en bedrift at finde en god restaurant i området og når det sker er man glad helt ned i den proppede mave. Det lykkes en dag hvor vi havde fulgt flere anbefalinger og taget på en japansk restaurant der ud over sushi serverede virkeligt lækre delikate retter hvor der blev kræset for smagsløgene. Forretten måtte jeg springer over, spiser stort set intet af “alt godt fra havet”, men hovedretterne, det virkeligt møre oksekød og lige så lækre andebryst var en stor fornøjelse.
Det udskårede andebryst blev serveret med en form for gulerodspuré smagt til med ingefær, det var så godt, særligt fordi jeg i forvejen er fan af appelsin/gulerodsjuice med ingefær. Appelsinsauce til andebryst er lidt af en kliché, næste gang vi skal have andebryst hjemme vil jeg selv prøve at lave sådan en puré, så kan man jo altid tilføje lidt appelsinsaft også.
Bemærk i øvrigt de to popcorn på nederste tallerken, vi snakkede flere gange om det var en lille finesse ved maden, eller om kokken vitterligt stod og spiste popcorn i køkkenet og havde tabt lidt. Vi valgte at tro på det første, det andet ville være knap så lækkert ;)
Cecilie D says
Hvad hedder restauranten?
Guapízimo says
Den hedder Tanuki og ligger i Albir, Spanien.
Eeyorenyk says
Mmm – Det ser i hvert fald rigtig godt ud. :)
Guapízimo says
Det var det bestemt også, helt sikkert et sted jeg skal besøge igen!