Da jeg var i Valencia i går fik jeg mulighed for at gå lidt rundt i byens charmerende gader på egen hånd i eget tempo. Jeg betragtede bygninger og folk i deres hverdagssituationer og sugede stemning og indtryk til mig, det eneste der ærgede mig var dog sprogbarrieren da jeg passerede et bord hvor fire ældre mænd sad og spillede domino, nøj hvor ville jeg gerne have spugt om det var ok at jeg tog et billede og forklare hvad jeg ville bruge det til.
Dagen sluttede med frokost i en skøn og meget hvid restaurant ved navn Duna, der lå lige ved en flere kilometer lang sandstrand, en perfekt bryllupslokation var faktisk min allerførste tanke.
Forhåbentligt er det ikke sidste gang jeg har været der og næste gang må der gerne være tid til at dyppe fødderne lidt i vandet :)