Hvis der er Louise Eeg sager i sigte, tager jeg mig altid tid til at kaste et blik på det. Jeg føler efterhånden at jeg kender brandet og udvalget godt da jeg bl.a. ofte har besøgt butikken og generelt synes det er nogle virkeligt flotte ting hun laver. Flere af hendes ting er også at finde hos Connect Communication og da jeg var forbi dem i sidste uge kunne jeg altså ikke nøjes med at kigge, jeg skulle også prøve lidt, som jeg efterhånden plejer, he he.
De tre armbånd her lå sammen og da det er nogle fine nuancer tog jeg dem alle på, de lukkes med en lille lås man nemt selv kan få lukket (jeg fumler ofte med sådan noget). De koster i øvrigt 499 kr. stk.
Flotte iPhone covers i et væld af farver, jeg ville personligt have svært ved at vælge også selvom jeg har en svaghed for blå.
Små fine øreringe der passende kan matche både armbånd og cover.
Flere armbånd og små fine tasker
Louise Eeg laver ikke kun accessories, men også rigtig lækkert tøj og hvor skøn ville denne cardigan ikke lige være, både her i efteråret og det kølige spæde forår, farven er så fin!
Husk at Loise Eeg har butik i Classensgade i København, hvor der løbende kommer nye flotte varer.