I går var solen min bedste ven, som en rar varm støttende hånd på mine skuldre der ikke drænede mig for energi som regnvejret dagen forinden. I forhold til årstiden er temperaturerne ganske pæne, på vej hjem fra arbejde passerede jeg endda en mand og en kvinde der bare kom gående hen ad vejen i henholdsvis shorts og bikini! Det havde jeg dog ikke lige selv kunne præstere, men måske er de vinterbadere i fritiden ;)
Jeg stod alt for sent op i går og med en aftale jeg ikke lige kunne tillade mig at komme for sent til, greb jeg det tøj der var nærmest, droppede makeuppen men nåede dog at få en børste gennem håret. Tror jeg skal indføre det der med at lægge tøj frem om aftenen, det vil helt sikkert gavne mig den efterfølgende morgen! Men det fungerede da med min t-shirt fra 2ND Day, blazer fra Zara, jeans fra Gina Tricot og så sko fra Hummel hvor jeg selv har skiftet snørebåndene ud til noget mere friskt og så et godt humør til at komme igennem dagen.
Milana - TastyPrettyThings says
Jeg praktiserer meget det med at finde tøjet frem om aftenen. Så er der slet ikke stress på om morgenen. Jeg hænger det hele på en bøjle og så er det så nemt bare at hoppe i det. Nogle siger at man på den måde mister lidt af det sjove, men jeg står jo og udvælger outfittet også – bare på et andet tidspunkt ;) Du ser superfin ud i solskinsvejret!
Guapízimo says
Jeg har heller ikke tid til stress om morgenen når den rigtige hverdag starter igen og de gange jeg har gjort det har jeg nu også fundet det hyggeligt at finde frem om aftenen og er YDERST tilfreds om morgenen når det hele bare er klar :D
Betina says
Looking good lady!
Guapízimo says
Thx!