Vinden er kold her, men omgivelserne er simpelthen så fine og ganske forårsagtige hvilket disse dugfriske billeder fra i morges vidner om. Appelsintræerne bugner af frugt, så meget at grenene næsten ikke kan bære dem. Og mandeltræerne har allerede blomstret et par uger og gør landskabet endnu smukkere, træerne er så yndige på afstand, men summer når man kommer helt tæt på, hvor bierne kæmper om bestøvningen.
Nu mangler jeg bare at tømme en blomsterbutik, eller lægge vejen forbi det lokale marked i weekenden, så jeg også kan bringe foråret indendørs i form af farverige blomster – jeg har aldrig været så klar til at tage imod foråret, som jeg er nu!
Nej, hvor ser det altså bare smukt og fredfyldt ud! Fantastiske billeder :)
Tak Camilla, omgivelserne får mig virkeligt også til at drømme om at bo på landet i sådan en typisk spansk finca (dog moderniseret) omgivet af en masse frugttræer :)
Hvor er det nogle skønne billeder og præcist sådan nogle frodige forårsbebudere mine øjne higer efter i disse tider, hvor sneen og kulden ligger tungt over Danmark. Drømmer mig også tilbage til Granada og Alhambra sidste vinter, hvor citrontræerne også bugnede med frugt :-) Nyd dit Spanien :-)
Det kan jeg godt forstå at du gør, Spanien er virkeligt også smukt og fantastisk om vinteren!
Det ser godt nok fint ud! Nyd Spanien, det gode vejr og de smukke blomster:)
Mange tak og lige over med Dubai ;)
Ej hvor er det bare nogle fantastisk smukke omgivelser. Og det lyder også så idyllisk :) Heldige dig!
Tak Milana, jeg føler mig bestemt også heldig og er yderst taknemmelig :)
Hvor er det smukt… og wauw, jeg gad godt lige selv, at have de smukke træer at kigge på nu :-)
Det er en fryd for øjet og det gør mig SÅ glad :)