Noget om at bevare fokus

udsigtenDenne tid på året er en af de travleste på arbejdet grundet færdiggørelse af årsrapport. Det er ikke mig der sidder og laver det færdigt, men jeg besvarer revisorens eventuelle spørgsmål. Pt. priser jeg mig dog lykkelig over at det slet ikke er lige så hektisk som sidste år, hvor arbejdsbyrden var meget større. Jeg er godt med denne gang, men er også klar over at jeg kan ende med at sidde og gennemgå tal minutiøst, fordi revisorer også kan begå fejl – not funny!

Mine tanker er nogle gange helt andre steder og så mister jeg fokus, bogstaveligt talt. Hvis man ikke lige er opmærksom på hvor man sætter fødderne på trappen, så skvatter man altså ned! Det skete i går morges, heldigvis kun på de sidste tre trin, men der var ikke noget at gribe fat i så jeg røg bare bagover – for øjnene af min måbende datter. Der skete ikke noget, måske får jeg et par pæne blå mærker, men jeg kan godt grine lidt af det nu, for det må godt nok have set sjovt ud – jeg kan stadig se faldet for mine øjne. Men det betød altså jeg at jeg trak onlinestikket i går i forhold til bloggen, så jeg kunne være 100% fokuseret på arbejdet og nu er jeg så tilbage igen.

Jeg vil i øvrigt lige tease om, at der er en konkurrence på vej hvor jeg ender med at finde 3 heldige vindere. Rigtig god weekend derude <3

4 tanker om “Noget om at bevare fokus

  1. God bedring – håber ikke de blå mærker gør alt for ondt og så håber jeg, at du får en rigtig dejlig weekend ;-)

    1. Tak, jeg slap heldigt. Jeg er godt polstret, det tog vist af for faldet :D
      God weekend til dig også :)

  2. Av, jeg håber du er ok igen :-) Jeg synes også, der er rigeligt at se til, og når jeg kommer hjem, vil jeg gerne bare nyde solen. I denne uge er sælgerne ude, så jeg passer både salg og marketing. Jeeez :-)

    1. Jo tak, jeg kan være noget så ynkelig når jeg af og til får lov til at være græsenke, det er ikke sjovt i særlig lang tid ad gangen ;)

      Dejligt at vejret er så meget med jer i DK, så får man da ladet batterierne godt op!

Der er lukket for kommentarer.