Sidste dagens med det helt blonde hår….

Dagens_290614Det satser jeg i hvert fald på, for jeg har en tid hos frisøren kl. 11.00. Jeg ved ikke helt hvad der skal ske, men formålet er i hvert fald at ende ud med noget der gør, at jeg ikke skal ærgre mig over en udgroning hele tiden. Billedet er fra i søndags hvor vi sådan lidt impulsivt var ude for at spise frokost. Det vidste jeg dog ikke at vi skulle til at begynde med, men det var godt at jeg havde kameraet med, så jeg kunne tage billeder af den lækre mad, jeg snart må få vist på bloggen.

Jeg var næsten helt i sort med t-shirt fra Esprit, som jeg var nødt til at købe i Düsseldorf, da de rene overdele var sluppet op. Nederdelen er fra Zara, købt i vinters, men først nu her til sommer har jeg for alvor fået glæde af den. Lidt farve skulle der til, derfor de lyserøde sandaler som også er fra Zara og så lidt farve på læberne, som måske lige kan anes. Sidst men ikke mindst min kamerataske, som er fra Black Lily.

2 tanker om “Sidste dagens med det helt blonde hår….

  1. Skønne farver… pink og sort og også dejligt med frisørbesøg.
    Jeg kender godt det med udgroninger… det er bare det værste… jeg sørger altid selv for, at få reflekser i i foråret, for så hjælper solen med at gøre udgroningen mindre synlig… og så skal reflekserne jo selvfølgelig ikke være for stor en kontrast til min egen hårfarve :-)
    Jeg glæder mig til at se hvordan dit hår bliver :-)

    1. Det er også lidt af en kamp når håret er helfarvet, reflekser er helt sikkert en bedre idé hvis man vil undgå sådan en udgroning bliver alt for tydeligt ;)

Der er lukket for kommentarer.