Sidste år på min fødselsdag havde jeg hørt rygter om et arrangement og fyrværkeri i den nærliggende by Calpe, så vi tog forbi. De havde noget fiesta af en art, men vi kunne ikke se en pind af hvad der foregik og fyrværkeriet dukkede aldrig op, så det var en fæl skuffelse.
Forleden prøvede vi så på ny og tog til en anden by, Moraira. En Facebook gruppe havde gjort mig ret sikker i min sag på, at der nok skulle være fyrværkeri og vi blev bestemt ikke skuffede! Godt nok var der en del venten mens folk langsomt stimlede sammen. Det var ret overvældende at se så mange mennesker i den lille by, der kan være helt spøgelsesagtig om vinteren. Men da showet endelig startede var det hele ventetiden værd! Vi stod relativt tæt på og det var en ganske intens oplevelse, og så ved spanierne altså virkeligt hvordan et fyrværkerishow skal være, tror det varede en 20-30 min. så jeg kunne ikke være andet tilfreds med afslutningen på min fødselsdag.
Jeg var hoppet i sort kjole fra Vero Moda, taske fra Gucci, sandaler fra Zara og store bling-bling øreringe der kunne matche fodtøjet. Begge piger var i fine kjoler fra C&A.
Julie / It's My Passions says
Dejligt billede og hvor dejligt at I fandt et fyrværkeri show der duede :) Og tillykke! :D
Guapízimo says
Mange tak og ja det blev en dejlig aften med en god oplevelse for os alle :)
Katja says
Åhr sikke et dejligt billede, så smukke børn du har!
Guapízimo says
1000 tak Katja <3
Marina / cand.mor says
Skønt, skønt billede!
Guapízimo says
Tak Marina, jeg er også virkelig glad for at jeg har sådan et fødselsdagsminde i form af billedet, må gøre det til en tradition at tage sådan et billede med pigerne hver år :)
Anne-Sofie says
Du ser tip-top ud!
Og ihh nogle søde piger – og de ser jo helt spanske ud! Har din familie spansk blod i årene?
Guapízimo says
Tak skal du have! Deres far er fra Iran, hvilket har resulteret i en spansklignende blanding ;)
lene Bringsjord says
Dejligt foto