For jeg er alt for fokuseret på tallet på vægten og vejer mig flere gange om ugen, nogle gange flere gange om dagen! Og at stille vægten et sted hvor jeg ikke gider, at rende ud og hente den hele tiden er vist en meget god idé. Jeg nåede selvfølgelig lige at veje mig her til morgen og vægten er gået 300 g ned, jeg er faktisk bare tilfreds med at den har rykket sig. Det har været en god uge med sundhed og motion, jeg har været til træning 5 gange i løbet af ugen (holder normalt pause onsdag og søndag) og jeg elsker at være af sted. Det kan faktisk være noget jeg går og glæder mig til hele dagen, og det er jo herligt at det stadigvæk er sådan.
At vægten står mere stille nu er ikke usædvanligt, jeg har selvfølgelig læst lidt rundt omkring. Særligt når man træner som jeg gør, kan sådan noget godt ske. Det handler ikke alene om muskelmasse men også “mængden af blod i kroppen, hvor meget kulhydrat der deponeres i musklerne og ikke mindst hele kroppens væskebalance” – kilde iForm.
Vigtigst af alt er, at jeg ikke mister modet, for det er faktisk sket alle de andre gange jeg har forsøgt inden for de seneste 6 år. Jeg er glad og tror stadig på mig selv, den kommende uge vil jeg prøve nogle småjusteringer for at se om det gør en forskel. I dag er min hviledag, men da jeg er alene med ungerne og de skal aktiveres i den friske luft, tager vi ud for at gå en lang tur i et roligt tempo.
Lise/Walkinrunout says
Det lyder fornuftigt :-)
Det er også bedre at mærke det på tøjet, end se det på en vægt… at der bliver mindre af én :-)
Guapízimo says
Ja og så tror jeg at det skaber en dårlig energi og stor frustration, at jeg vejer én ting midt på ugen og noget andet på min vejedag om søndagen, så heller droppe vægten en periode :)
Simone - an ode to fashion says
Det lyder som en rigtig god ide at stille vægten lidt væk. Nogle gange kan man veje sig alt for meget, og så bliver man lidt besat af det.
Så længe du træner og spiser sundt, så er jeg sikker på, at det hele nok skal gå :)