I dag var det endelig tilbage til den “normale hverdag”, hvor vi kører efter mere faste tidspunkter herhjemme når det gælder om at komme op om morgenen og ud af døren. Børnene er nemlig tilbage i skolen og jeg kan arbejde noget mere uforstyrret og nappe kaffe og morgenmad efter de er sat af.
Nu er der igen lidt flere bolde i luften, jeg skal junglere med, for at nå det hele. Ikke fordi det er hårdt, jeg skal bare lige finde ud af hvordan tingene skal passe ind i hverdagen. Siden sidst, med normale hverdage har jeg jo påbegyndt træning, som jeg i hvert fald gerne vil nå fire gange om ugen. I første omgang kommer det måske til at gå lidt ud over bloggen, hvis jeg ikke har nået at gøre et indlæg klar aftenen forinden og dagen flyver afsted. Men jeg hygger mig jo med bloggen og hygge skal der helst også være plads til, så jeg håber det hele går.