Date Night outfit fra i fredags

Allez_OutfitSådan her endte jeg med at se ud i fredags, det var en lun aften så ærmerne blev rullet op på kjolen og så kom der lidt rødt på læberne. Skoene som er fra Zara har været pakket ned længe, så længe at jeg havde glemt hvor dårligt de rent faktisk sidder på fødderne og nu ryger de altså videre.

Lullumut mindede mig i øvrigt om hvor kjolen var købt, nemlig inde på Lagersalg.nu. Der fås den ikke længere i sort, men dog i en bordeaux til 149 kr. og størrelserne 34, 36 og 38 er på lager (min er en 38).

Jeg fandt i øvrigt et par kjoler frem her i weekenden, som jeg heller ikke har haft på i lang tid. Jeg syntes kun at de fungerede med en lang cardigan, da jeg i mange år har haft et problem med mine brede hofter, men nu hvor de er skrumpet lidt kan det være, at jeg kan finde ud af at bruge kjolerne uden at dække dem delvist til. De trænger dog i første omgang lige til et kærligt møde med strygejernet, he he.

4 tanker om “Date Night outfit fra i fredags

  1. Den er så super flot den kjole… og jeg har også luret på den i bordeaux, men tror bare at 38 er for lille til mig – jeg har skjorten i str. 40 og det er vist den størrelse jeg skal have… ;-)

    1. Ja så ville det nok være en 40 du skulle gå efter, for skjorte og kjole er sikkert ret ens i størrelserne :)

  2. Ej, jeg kan da godt se forskel på den kjole på dig fra før og her, den sidder jo super :-) Og tak for link :-) Jeg tænker stadig på den, selvom sort nok vil være at foretrække frem for bordeaux..
    Kender også godt det med tøj, der kommer ind i skabet igen, selvom det ikke fungerede. Det skal bare ikke derind igen, haha :-) Og tak for link! :-)

    1. Det var så lidt og ja man vil nok få brugt sort mere end bordeaux, som for mig er lidt af en efterårsfarve.

Der er lukket for kommentarer.