For en uge siden var jeg netop hjemvendt fra Düsseldorf og det var en lettere stresset søndag, da jeg skulle nå alt det praktiske på meget kortere tid. Det betød også, at jeg var lidt ved siden af mig selv det meste af ugen, da jeg kom bagud med mange gøremål. Men denne søndag har det heldigvis været helt anderledes, jeg har nået alt det jeg gerne ville og har nu god tid foran computeren her til aften.
Og næste gang jeg returnerer fra Düsseldorf har jeg heldigvis en hel weekend foran mig til at falde på plads. Som jeg har luftet lidt tidligere tager vi til byen igen omkring nytår og da jeg elsker at rejse og opleve storbyer, glæder jeg mig allerede som et lille barn og er i fuld gang med at planlægge turen oppe i hovedet.
Det kender jeg godt. Når jeg har været på Fejø fredag direkte efter job og lander derhjemme kl.21 om søndag. Puha, er helt forvirret :-)
Det lyder bare skønt med sådan en nytårstur :-) Jeg har faktisk ingen planer for nytår. Måske jeg skal overtale min kæreste til en tur, nu hvor vi begge har fri, og han for en gangs skyld ikke længere arbejder i butik.
Uh hvis jeg kom så sent hjem en søndag ville jeg da være slået helt ud af kurs, kan godt forstå at det er svært at omstille sig.
Vores nytårsaften sidste år var ikke så heldig, da vi ikke havde bestilt bord nogle steder for at komme ud at spise og vi havde ikke noget spændende derhjemme. Så det blev til meget kedelig nytårsspise ;-)