Om en måned er mine fødder solidt plantet på den danske jord (måske i sne?….jeg tror det dog ikke), da jeg tager et smut til DK for at hygge lidt og sige god jul til familie og venner. Det bliver et kort besøg, men jeg skulle nok kunne nå det hele og så har jeg min yngste søn på 10 med mig. Både fordi jeg så undgår at rejse hele alene og i øvrigt gerne vil fejre, at han fylder 11 ugen efter.
Jeg skal bl.a. mødes med hende her, da det er alt for lang tid siden at vi har set hinanden. Godt nok kan vi følge med i hinandens liv online, men det bliver aldrig det samme. Og så skal sønnike og jeg med min mor og hendes mand i Tivoli, så jeg kan få en ordentlig indsprøjtning af julestemning, da den aldrig rigtig indfinder sig på samme måde i Spanien. Flyver i øvrigt nordpå med håndbagage og retur med indtjekket bagage, regner nemlig med at skulle fylde kufferten med alle mulige julegodter! <3
Lyder som en god juletur I får der :)
Jaaa jeg glæder mig i hvert fald :D