Vejret i det spanske er nu mere efter mit hoved og jeg kan langt om længe hoppe i nogle af mine favorit gevandter, nr. 1 på listen er de lange cardigans! I går var det også en langærmet jeg trak over hovedet inden jeg begav mig ud for at købe ind til søndagssysler i køkkenet. Der er nogle opskrifter jeg gerne vil have afprøvet, både med henblik på at kunne variere min morgenmad lidt fremover og så for at få styr på spændende roadtripsnacks, vi kører nemlig til Düsseldorf slut december og jeg vil helst undgå for meget junk fra diverse tankstationer.
Kæresten er stadig på forretningsrejse, så det passer meget godt at jeg så i mellemtiden fordyber mig (og roder) i køkkenet. Desuden kan jeg bruge noget af søndagen på, at få styr på den kommende uges blogindlæg, så jeg også kan endnu mere tilstedeværende når kæresten engang er retur.
Bemærk i øvrigt at konkurrencen om de smarte og varme vinterstøvler fra CaSHOTT slutter i dag, du finder den lige her.
Outfit fra i fredags:
Cardigan:Designers Remix
Kjole: Vero Moda
Sko: Stylesnob
Halskæde: Gestuz
Solbriller: Ray-Ban
Karina says
Lækkert outfit ;)
Guapízimo says
Tak Karina!
Julie / It's My Passions says
Cardiganen ser også super lækker ud :)
Guapízimo says
Designers Remix har lavet nogle fantastiske cardigans gennem tiden! <3
Camilla Kruse says
Misforstå mig endelig ikke, for det her er ment som en stor kompliment. Du ser simpelthen så godt ud, og man kan virkelig se, at du har tabt dig (både i ansigtet, og den måde tøjet sidder på), selvom du altid har set godt ud. Wow – og sejt gået! Også selvom der skulle en lille øjenåbner til. Cardiganen ser lækker ud, og den måtte gerne flytte ind i min garderobe også ;)
Guapízimo says
Tak Camilla, jeg tager det bestemt som en kompliment. Jeg kan selv se at tøjet sidder anderledes og jeg føler mig meget mere tilpas i det, lige på nær nogle af mine bukser, der sidder sådan lidt tarveligt løst i det ;-)
Katrine Guldbæk says
Vildt lækker strik – den ser virkelig rar ud :-)
Guapízimo says
Det er den også, håber aldrig nogensinde at jeg får den slidt op ;-)
Liselotte / Everyday Couture says
Du ser skøn ud, er helt vild med strikken
/ Liselotte