Det er ved at være noget tid siden, at jeg har udfoldet mine kreative evner, men nu hvor der er en påskeferie i sigte, overvejer jeg nogle små projekter jeg kan kaste mig ud i. Jeg bogmærker tit ting jeg gerne vil bruge tid på, når det engang lader sig gøre og jeg deler her de tre ting der står øverst på min DIY-liste.
En af mine sukkulenter er vokset ganske meget og den er overhovedet ikke pæn længere. Derfor overvejer jeg nu at lade den blive til en masse små nye sukkulenter, ved at nippe bladene af og lade dem få rødder og nye skud. Der er en ganske fin guide her, som jeg vil følge når jeg går i gang.
Jeg har længe været glad for minimalistisk indretning og har det godt når tingene i mit hjem er enkle og der ikke står for meget fremme. Jeg har en hel del skønhedsprodukter, men de fleste ting opbevares i kasser i et skab. I vores badeværelse er der en lille blanding af forskellige produkter, shampoo mv. som aldrig bliver stillet væk og derfor vil jeg gerne hælde tingene på ens flasker. Jeg er blevet inspireret af Almost Makes Perfect og skal blot have indkøbt flasker og vinylklistermærker.
Sidst men ikke mindst en opskrift på en hurtig snack med bl.a. kakao og banan, som jeg er sikker på er god at have liggende i køleskabet når jeg bliver lækkersulten. Jeg har fyldt køkkenskabet med de få ting der skal bruges, så det er bare om at komme i gang en af de nærmeste dage.
Billeder fra: Needles + Leaves, Almost Makes Perfect og Let it be cosy.
Lullumut says
Nr. 2 og 3 har jeg selv længe tænkt på at få gjort noget ved :-) Især den med produkterne, fordi jeg kun har en enkelt hylde, og det ser hurtigt voldsomt ud. Men også fordi vi nu er ved at overveje at sætte vores lejlighed til salg (hvis vi kan finde noget andet), så jeg er begyndt at tænke meget over, at sætte ting væk til, når der skal tages billeder.
Guapízimo says
Det lyder også som en god idé, at lade det se pænt og enkelt ud det der står fremme, hvis I ender med at sætte lejligheden til salg :)
BRUUN by BRUUN says
SÆT I GANG :-)
Det lyder brand spændende!
/Linda
Guapízimo says
He he, will do!! :)
Julie / It's My Passions says
Rigtig fine DIY projekter :)