Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at jeg har vist stemningsbilleder fra området hernede. Men da jeg i fredags valgte at gå en lang tur om morgenen, tog jeg kameraet med på farten, for at vise hvilke fine omgivelser jeg traver igennem. Naturen er så smuk og idyllisk og var det ikke fordi det lå en relativ trafikeret vej i modsat retning af hvor flere af billederne er taget, så ville der også være helt fantastisk stille! Da jeg stadig påtænker ikke at forny mit medlemskab i fitnesscenteret 1. april, har jeg i stedet planer om at gå den morgentur flere gange om ugen, jeg ender trods alt med at gå små 7,8 km. så det må også have en betydning.
Her lidt billeder og så satser jeg i øvrigt på at vende tilbage til vanen med, at have kameraet på mig noget oftere. Jeg kan jo godt lide at fotografere, så hvorfor lade kameraet blive hjemme på hylden!?
Som billederne nok også antyder, så er foråret endelig vendt tilbage efter vi har haft et par uger med ustadigt vejr, der inkluderede en hel del blæst. Og jeg glæder mig derfor over, at vi snart kan nyde påskens helligdage i godt vejr.
Uha, man bliver jo helt misundelig. Ser godt nok lækkert ud! :-)
Det er også så skønt, en god måde at lade op på, at gå sådan en tur :)