Jeg glæder mig over, at det ikke er helligdag i “min” del af Spanien på torsdag. Det betyder nemlig at jeg kan presse en frisørtid ind uden at skulle stresse med evt. telefonopkald og indgående mails fra DK. Der bliver stille på den front og selvom jeg faktisk synes det er lidt kedeligt, at sidde flere timer i en frisørstol, så vil jeg for en gangs skyld nyde det!
Det skal ikke ske så meget, jeg har bare en udgroning der skal trylles væk. Jeg havde helt glemt at håret jo vokser de der ca. 1 cm om måneden og nu er det 2 måneder siden jeg sidst var hos frisøren, hvilket godt kan ses. Og så kan jeg lige så godt bestille tid igen engang i slutningen af maj, hvor der lige er en dansk helligdag og det passer med at der næsten er gået 2 måneder.
Det bliver helt sikkert en god start på påskeferien, har I mon nogle spændende planer eller skal der bare slappes af til den store guldmedalje?
Katja (@Eeyorenyk) says
Jeg skal bare slappe af, holde en enkelt påskefrokost torsdag, men ellers slappe af og komme mig endeligt over en omgang halsbetændelse og forkølelse. :S
Guapízimo says
Æv lyder ikke rart med sygdommen, så er det da netop bare om at slappe af og forkæle sig selv :)
Louise says
Min pollenallergi og jeg bliver i Madrid og bruger noget kvalitetstid sammen, haha. Får dog lidt at tage mig til med noget grillfest og svigerfamiliekomsammen, så det kommer nok til at gå hurtigt! Forresten kender jeg godt det med frisøren, har aldrig tid og ugerne går bare!!
Guapízimo says
Lyder ikke rart med pollenallergi, håber den kommer lidt på afstand og du kan få nogle hyggelige stunder med grillfest osv. :)