Jeg sad og klikkede mig igennem gamle billeder forrige weekend og er virkelig glad for at jeg har været så begejstret for at fotografere de sidste mange år. De mange gode stunder jeg har foreviget er guld værd, særligt billederne af børnene, men også mange andre ting der vækker minder.
Det er også sjovt at sidde og kigge tilbage på outfits og blive inspireret fordi der er noget jeg synes fungerer rigtig godt, som påklædningen herover. Cardiganen har ligget i skuffen længe og jeg har flere gange tænkt at jeg skulle nå at bruge den inden det blev for varmt, grundet den lyse farve har jeg nemlig en tendens til ikke at bruge den i efteråret, hvor de mørke nuancer er på banen. Halskæden får jeg slet ikke brugt nok og jeg har tit tænkt at nu var det altså på tide og ja så faldt jeg over det gamle billede og tænkte “der har jeg outfittet”, som jeg så var i ført i lørdags. Det vidner også om, at nogle af mine ting har ret lang levetid i klædeskabet og jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at skille mig af med cardigan eller halskæde foreløbig.
Jeg tror at jeg vil klikke igennem flere af mine gamle outfits i den nærmeste fremtid og se om jeg kan genskabe nogle af dem igen.
Cardigan: Designers Remix
Halskæde: By Malene Birger
Kjole: Vero Moda
Randi Danielsen says
Super lækkert sæt. Ja ofte bliver vi mødt med tips til at rydde op i garderoben og smide ud/give til genbrug, men hvis vi blot tænker os om fungerer mange klassiske outfits stadig.
Glæder mig til Madrid billeder, elsker den by.
Guapízimo says
Ja det er nu rart med ting i klædeskabet der har mange års levetid fordi man i sin tid har gjort et fornuftigt køb.
Madrid er også bare en skøn by, drømmer altid om at komme tilbage igen, når jeg har været der.
Liselotte / Everyday Couture says
Virkelig lækkert outfit. Er vild med den fine cardigan – kender godt det med ikke at bruge lyse farver om efteråret.
/ Liselotte
Guapízimo says
Det er lidt sjovt med farverne alt efter om det er efterår eller forår. Jeg har en bordeaux cardigan der KUN kommer på efterår og vinter :)