…der er bare travlt her på den anden side af skærmen. Heldigvis er det ikke sådan at arbejdet trækker tænder ud, men der sker en masse i løbet af en dag. Og når jeg så endelig har fri, er jeg fuldt ud fokuseret på bare at slappe fuldstændigt af og nyde omgivelserne.
Det er ikke så svært nu hvor maj måned har medført varmere temperaturer og næsten milde aftener, der leder tankerne hen på de skønne lune sommeraftener. Desuden er der lige for tiden en helt særlig ro omkring solnedgang og jeg har mest af alt lyst til at opholde mig på en af caféerne i området for at fordybe mig i stilheden og iagttage hvad der sker omkring mig.
Computeren trækker ikke helt så meget, hvis jeg allerede har siddet foran den en hel dag og så har der været tyndet lidt ud i inspirationslisten til blogindlæg den seneste tid. Jeg har grovsorteret i mine idéer og ikke været så flittig til at skrive nye ned. Men nu er idéerne ved at hobe sig op inde i mit hoved, så jeg må hellere få sat mig til rette ved computeren i løbet af weekenden og skrive idéerne ned. Det er en weekend jeg har glædet mig til, da der bl.a. er “picnic på vandet” på programmet og så kommer jeg også til at bruge tiden på at planlægge fødselsdag for den yngste og spise morgenmad et hyggeligt sted som vi har fundet.
God weekend til jer derude <3
Louise says
Bare du har det godt er det det vigtigste… God weekend! :)
Guapizimo says
Årh tak Louise, hvor er du sød <3