Nu har jeg godt nok næsten lige skrevet at det ikke skal handle om vægt men sundhed. Men selvfølgelig holder jeg øje med vægten og vejer mig løbende for at holde øje med eventuelle resultater, at jeg lever sundt har dog højere prioritet end at vægten daler.
Men jeg kan altså konkludere at min vægt er højest i sommermånederne. Jeg tror ikke det er fordi jeg spiser alt for mange is og hælder kaloriefyldte cocktails i mig. Jeg tror simpelthen det er fordi mit aktivitetsniveau falder i takt med at det bliver varmere og særligt i juni og juli sker der ikke så meget, indtil jeg får dårlig samvittighed når vi rammer august, he he.
Her er stadig varmt, men det er ingen undskyldning længere, jeg kom for alvor i gang i weekenden!
Lørdag gik jeg 7 kilometer, vejret var skønt, det blæste kraftigt og derfor kunne jeg holde ud at gå så langt. At mine tæer så blev voldsomt ømme af at være lukket inde i sko er en helt anden sag. Søndag blev der skiftet til et andet par sko og jeg meldte mig ind i et nyt træningscenter, hvor kæresten også træner. De har lækre maskiner, gode åbningstider og aircon, så nu hænger jeg i hvert fald på den de næste 3 måneder. Jeg har planer om at træne igen i dag også selvom jeg ikke helt ved hvordan min ene lilletå skal overleve i en lukket sko. Det må blive træning på strømpefødder eller noget creme fra apoteket der kan bedøve huden lidt ;-)
Louise says
Ja, det er ikke let at holde aktivitetsniveauet oppe i varmen! Jeg bor for første gang i en lejlighed med tilhørende pool, og ved ikke hvordan jeg overlevede før. Til gengæld mister jeg meget af appetitten når temperaturerne kommer over de 35°, så jeg har faktisk lettere ved at tabe mig om sommeren!
Guapizimo says
Lækkert at du har fået adgang til pool!
Jeg har heller ikke den samme appetit i varmen, men det er som om at min krop SLET ikke kan tåle at jeg sidder stille, det føles som om min forbrænding går i stå. Så selvom jeg spiser mindre, fører det ikke til noget med mindre jeg bevæger mig ;-)
Karina says
Har det på samme måde som dig – vejer også mest om sommeren ;) Ens niveau daler rimelig hurtigt når det bliver varmt ;)
Lige nu har jeg en giveaway kørende på min blog, hvis du skulle have lyst til at deltage :) http://karinaagerholm.dk/2015/08/giveaway/