Hvis jeg får tømt et skønhedsprodukt er det fordi jeg har været glad for det. Det kan dog også være fordi jeg har tabt det på gulvet og indholdet er løbet ud, som det skete med en duft fra Clean engang, piv!
Nogle af de produkter jeg har tømt på det seneste har jeg samlet her:
1. 48H anti-perspirant beauty deo fra Vichy. Uundværlig for mig og jeg er ikke særligt glad for, at være løbet tør inden jeg nåede at købe en ny. Jeg har en anden deo roll-on jeg bruger som reserve, men den fungerer bare ikke lige så godt for mig. Den fra Vichy koster omkring 110 kr. på de danske apoteker.
2. Vichy Liftactiv Supreme, det er faktisk sjældent jeg når helt igennem en creme, da jeg har en tendens til hurtigt at hoppe videre og prøve noget andet. Men denne her har jeg holdt godt fast i, den er særligt velegnet til at bekæmpe rynker og træthedstegn i løbet af dagen. Jeg synes i øvrigt den har været rigtig god til at holde min hud fugtet og det er flere måneder siden jeg har været irriteret over tør hud i ansigtet. 50 ml. koster ca. 239 kr.
3. Dolce duften fra Dolce & Gabbana er tømt for sidste dråbe, det er faktisk ikke den eneste duft jeg er løbet tør for, men den anden flaske (Clean Skin) har jeg nået at smide ud. Så med to tomme dufte vil jeg rigtig gerne have en ny, jeg har dog ikke helt besluttet mig for hvilken endnu, der er så meget godt at vælge imellem!
4. M2 Lashes har virkeligt gjort en forskel for mine vipper, kæresten har også kunne se at de blev længere. Så selvom det er et af de dyrere skønhedsprodukter, så vil jeg rigtig gerne have en ny, skal holde øje med hvor jeg kan få lidt procenter, man kan bl.a. være heldig når Magasin kører med -20%. Normalprisen er 990 kr.
5. Mit hår er total uregerligt lige for tiden og det kan ikke få nok af Frizz Ease produkterne fra John Frieda.
Anti Frizz Primeren har jeg brugt efter badet, det er nemt da det ikke skal skylles ud og så har den efterladt mit hår blødt og mere medgørligt. Nu hvor den er tom er jeg gået over til at bruge en Frizz Ease olie i håret.
Frizz Ease Anti Frizz Primer koster ca. 129 kr. i butikkerne.
Ud over at jeg gerne vil erstatte nogle af de ovenstående produkter, så er der også andre skønhedsprodukter på min ønskeliste, som jeg snart vil lave et indlæg omkring.
Ditte says
Jeg vil SÅ gerne prøve den M2 lashes, det må blive næste beauty køb. Ellers tømmer jeg altid min Miss Dior parfume, min absolut yndlings :-)
Guapizimo says
Jeg håber du får mulighed for det en dag, tror du vil blive glad for den :)