Det lykkes! Jeg fandt 50 ting, gode ting forstået på den måde, at det er ting jeg ikke har brugt i meget lang tid og derfor sagtens kan undvære. Og gode fordi flere af tingene næsten er ubrugte og derfor må der være andre der kan få glæde af dem.
Jeg synes 50 er meget og da jeg havde fundet en ordentlig bunke men stadig manglede 10 ting, syntes jeg det blev lidt svært. Men jeg indrømmer også gerne, at jeg burde kunne finde en hel del ting igen (måske 50) når jeg for alvor skal til at pakke vintertøjet ud, så er det måske nemmere at vurdere hvad jeg kan undvære. Lige nu er det hele pakket ned og det er lidt svært at finde rundt i de mange poser.
Her er så hvad det blev til og der er ikke ét eneste skønhedsprodukt imellem, men det skal også sorteres!
1 nederdel
1 par shorts
7 stof net, de gode af dem man kan bruge når man handler
6 små tasker/clutches
1 taskevedhæng
1 betræk til pyntepude (helt nyt)
1 kjole (med prismærke, doh fejlkøb!)
7 overdele, t-shirts mv.
4 par sko
8 tørklæder (det lyder af meget, men jeg har jo været samler)
8 halskæder (dem har jeg åbenbart også fået samlet på)
1 par vanter
1 notesbog (ny, så en anden kan få glæde af den)
1 bælte
1 armbånd
1 par øreringe
1 broche
Og hvilken følelse sidder jeg så med nu? LETTELSE, det er sgu dejligt at have pakket de ting ned til genbrug. Jeg har dog stadig lidt følelsen af, at jeg har alt for mange ting, men jeg har svært ved at give slip og nogle ting skal jeg kigge på et par gange og vurdere inden det ryger videre. Jeg har en drøm om at vi en dag kommer til at bo i hus og selvom det vil betyde mere plads, så ved jeg allerede nu at jeg ikke gider at flytte med en masse ting jeg alligevel ikke bruger.
Jeg tager en omgang mere på et tidspunkt, nok ikke med lige så kort tidsramme som denne gang, hvor jeg brugte et par dage. Men jeg vil meget gerne se om jeg kan finde ud af at skille mig af med endnu 50 ting!
Har du selv været med på legen og fundet 50 ting, måske mindre? Meld gerne ind i tråden :)
Lise/walkinrunout says
Spændende… Jeg kunne helt sikkert finde 50 ting, som jeg godt kan undvære og hmmm ja, måske vil jeg prøve (du kan godt høre jeg er lidt vag ikke?) mærker lige efter om jeg er klar til det…
Men jeg har det helt klart som dig – hvis man finder nogle der har mere brug for det end mig, har jeg meget lettere ved at give slip :-)
Guapizimo says
Måske kan det ikke gøres på en dag eller to, men hen over lidt tid. Eller også skal du lægge det væk i lidt tid og se om du overhovedet kommer til at mangle/savne det.
Jeg har det rigtig godt med at give mine (og børnenes) ting væk. Der er en organisation hernede som særligt går ind for at hjælpe børn og socialt udsatte kvinder. De har tøjcontainere stående flere steder og dem putter jeg glædeligt mine ting i. Jeg vil også rigtig gerne donere skønhedsprodukter til disse kvinder, men skal lige finde ud af hvordan og hvorledes.
Lullumut says
Fedt! Er vild med at læse de her indlæg :-) Kan se dine grønne ballerinaer. Jeg har faktisk stadig to par Stylesnob ballerinaer og et par sandaler i æsker fra de to sidste Designer Forum. Avs.. De skal ikke ud. De skal bruges, når vi flytter. Vi har netop solgt vores lejlighed, Og lige pt. har vi kig på et hus, som er tilpas i størrelsen. Jeg vil ikke have et ekstra rum, som bare skal være til opbevaring. Eller, det vil jeg gerne, men det ville være spild af penge og dumt. Jeg har ikke leget med, MEN jeg har fundet tæt på en halv sort sæk, som min mor og søster kan få lov til at tage fra, og så kommer resten til genbrug :-) Så får nogle andre glæde af det.
Guapizimo says
Tak Louise :) Ja de grønne er jo fra Stylesnob og selvom jeg elsker deres ballerinaer, så er det par ikke blevet brugt nok og da jeg lige har klikket et andet par hjem fra Srylesnob, må de grønne videre.
Tillykke med salget af lejligheden og godt at du holder fast i ikke at ville udnytte ekstra plads til bare at have en masse ting stående. Det lyder da alligevel som en hel del du har fundet. Der gik helt sport i det da jeg begyndt at tælle, men bare det man får ryddet ud betyder en hel del – så skal man selvfølgelig bare ikke fylde op med lige så meget nyt ;-)
Mitzie Mee says
Lækre tørklæder. Jeg er sikker på, at der nok skal være en genbrugsshopper, som bliver rigtig glad for dem:) Jeg skal forresten på weekendtur til Barcelona i september. Mon der er et særligt område, du kan anbefale? Jeg er glad for tapas og shopping, og så må der også godt være nogenlunde sikkert om aftenen:)
Guapizimo says
Jeg kender desværre ikke særligt meget til Barcelona, vi smutter altid til Madrid hvis vi skal til en spansk storby.
Men skulle jeg til Barcelona ville jeg helt klart benytte Tripadvisor til at finde de gode og hippe steder :)
Mitzie Mee says
Ajaj…det var mig, der skrev forkert! Det skulle have været Madrid, for det er der, jeg skal til:)
Guapizimo says
Åh, jamen så er det en helt anden sag, der har jeg jo trods alt været nogle gange.
For det første har jeg indtryk af Madrid er langt mere sikkert end Barcelona, jeg har i hvert fald ikke følt mig utryg i byen på noget tidspunkt.
Mit yndlingsområde er Salamanca, som er midt i city. Det er businessområde, hvor mange af de arbejdende er på gaden i hverdagene og så kan det være ganske stille i weekenderne, men jeg finder det nu hyggeligt og så er det også et af de gode områder for shopping. Det er også der et af de spisesteder jeg kan anbefale ligger, StreetXO som er meget inspireret af det asiatiske køkken (jeg har skrevet lidt om det her). Det ligger på toppen af El Corte Ingles og man kan ikke reservere bord, men skal stå i kø.
Et andet sted du burde prøve at spise er Sala de Despice, som jeg har nævnt i bunden af indlægget her. God mad og spændende koncept!
Goiko Grill er kendt for deres burgere og Mama Framboise er et god sted at besøge hvis man vil have en god kage. Madrid har simpelthen SÅ meget at byde på bl.a. når det gælder mad. Hvis det er i weekenden 18-20 sep. du skal afsted, så vær også opmærksom på det er denne weekend der er street food marked, se mere her.
Jeg er meget spændt på hvad du synes om byen og håber du får nogle gode oplevelser der er værd at blogge omkring, vil glæde mig til indlæggene :)
Mitzie Mee says
Tusind tak! Jeg er der bare på kort visit (tor-lør), men jeg håber at nå at spise en masse god mad. Tak for dine tips:)