Okay det er jo ikke fordi jeg har været igennem en masse forfærdelige dage i løbet af sommeren, de har bare ikke være særligt strukturerede. Nogle dage har kørt ud i hinanden og jeg har ikke altid kunne finde ud af hvornår jeg skulle arbejde og hvornår jeg skulle holde fri, det er tit endt med rastløshed og frustration. Og ikke mindst dårlig nattesøvn pga. alt for mange varme nætter.
Den kommende uge begynder hverdagen så småt igen, særligt når børnene starter i skole på torsdag. Og jeg er fast besluttet på at arbejde og ordne forskellige praktiske ting mens de er i skole, så jeg kan holde fri når de holder fri (og blogge når de er puttet i seng). Det giver mig forhåbentligt det ønskede overskud og betyder, at jeg ikke hele tiden er bagud med et eller andet. Desuden glæder jeg mig over at vejret er skiftet, det minder mere om efterår end sommer nu, hvilket jo egentligt ikke er så mærkeligt nu vi er i september. Men at jeg kan få en god nattesøvn og ikke nærmest konstant render rundt med svedperler i ansigtet er bare lykken ;-)
Vi har ikke de store planer for weekenden andet end den skal nydes og størstedelen af familien skal friskes lidt op, mor her plus de tre yngste i børneflokken skal nemlig et smut forbi frisøren, yay!
Hav en dejlig weekend derude <3