Jeg overvejede at gøre det allerede før sommerferien, men det blev aldrig rigtig en realitet, selvom det at hænge tøjet klar på bøjler til den kommende uge virkede som en ganske god idé. Hvis jeg ved at jeg har en travl morgen i vente, har jeg i forvejen altid en idé om hvad jeg skal tage på og jeg lægger det også frem, så jeg ikke skal lede efter det om morgenen. Men det kunne være meget rart at planlægge påklædningen om søndagen, til alle de kommende hverdage, idéen kom fra de labels herunder.
De er fra den spanske webshop 24Dientes, måske kunne man selv lave en pænere løsning der passer til ens stil. En lille pose hvor man fx lægger de smykker man vil have på den pågældende dag, kunne også være en idé at hænge på bøjlen. Nu hvor jeg ikke selv har fundet på en anden løsning overvejer jeg bare at købe de Stress-Less Labels fra 24Dientes.
Min bøjlestang hænger i øvrigt ikke på langs i skabet, da det ikke er dybt nok, i stedet hænger den på tværs og kan trækkes ud, så jeg tænker at jeg har gode muligheder for at hænge tøjet klar og have overblik over hvad jeg skal have på, så der ligesom også er rotation i tøjet.
Lægger du også tøj klar aftenen før eller finder du bare ud af samme morgen hvad du skal have på?
Lullumut says
Smart idé :-) Jeg lægger meget desværre ikke tøj frem hver morgen. Burde virkelig…
Guapizimo says
Jeg synes især det er en god idé den tid på året hvor det er mørkt når man står op om morgenen. Jeg står nemlig op tidligere end min kæreste og jeg tror han vil finde det en anelse irriterende hvis jeg tænder alt lyset for at finde rundt i alt mit sorte tøj ;-)