Nu har jeg godt nok lige skrevet om, at mit behov for nye ting er dalet og det er også rigtig nok. Men jeg kan stadig godt finde ting jeg synes er pæne og fristende, dog flyver jeg ikke ud og køber det eller skynder mig at klikke det hjem online. Lige pt. har jeg kig på pænt fodtøj fra to af de store spanske highstreetbutikker, nemlig Zara og Mango.
Zara har disse meget iøjnefaldende sneakers på deres webshop. Jeg synes de er ret skønne, måske ikke så efterårsagtige, men de kan da nemt peppe et sort outfit op. Dog mangler jeg ikke rigtig sneakers, i hvert fald ikke nogle med glitter, så med mindre de stadig er til at få fat på når der engang er udsalg, kaster jeg mig ikke lige over dem. Prisen er 459 kr og de fås her.
En endnu større fristelse er et par blå støvler fra Mango. Jeg har stort set altid gået efter sort når jeg skulle købe støvler, men jeg har virkeligt fået en svaghed for den mørkeblå nuance og har samtidigt et andet par støvler fra Mango jeg har været og stadig er ret glad for. Så jeg forestiller mig at pasformen er god, men er alligevel lidt betænkelig ved, at jeg efterhånden er så mageligt anlagt at jeg kun går i fodtøj uden hæl. Ser jeg dem i en af deres butikker prøver jeg dem helt sikkert.
Støvlerne koster 699 kr. men lige nu er de underligt nok ikke tilgængelige på den danske webshop, men måske kommer de online igen og så er de at finde her.
kathrine johansen says
Sneakersne er virkelig smukke og elsker det glimmer som er på dem! De er lige mig, men de er godt nok lidt dyre. Være man skulle tage at spare op til dem. Støvlerne er virkelig også super perfekte, wow! 2 gode køb du har gjort dig :)
God aften!
http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk
Guapizimo says
Jeg synes det er en ganske fin pris for sneakers, men jeg vil da hellere købe dem under udsalg hvis muligt og få lidt rabat ;-)
Louise says
Mango har faktisk rigtig pænt fodtøj og kvaliteten ser fin ud til prisen… Hælene er bare alt for høje til min dagligdag! Dem du viser her er ellers rigtig pæne.
Guapizimo says
Ja da par støvler jeg engang købte er nemlig også i virkelig god kvalitet. Min dagligdag og høje hæle er heller ikke den bedste kombination, så jeg tror desværre ikke at jeg vil få brugt støvlerne nok hvis jeg købte dem.