Vejret er stadig mildt i dagtimerne og først den kommende weekend dykker temperaturerne til under 20 grader. Derfor føles det mere som forår end efterår her, særligt fordi der er kommet lidt mere liv i de blomstrende planter oven på den varme og tørre sommer.
Jeg nyder det gode vejr og lyset, det er som om, at jeg kan overkomme mere når dårligt vejr ikke tynger mit humør og energi. Over weekenden gik jeg ture i det gode vejr og knipsede løs med kameraet, da jeg finder det dejligt afstressende, ikke mindst pga. omgivelserne.
Knivskarpt nærmest hvidt lys, det er godt for sindet!
Er det koldt om vinteren kan der godt ligge sne på toppen af bjerget her.
Jeg mødte et par katte på min vej, her er den ene…
Nogle gader ligger øde hen, men der var mange mennesker ude at nyde det gode vejr i weekenden, de fleste gik dog på strandpromenaden.
Altea er en smuk by og et fantastisk sted at få taget bryllupsbilleder, jeg smugfotograferede dette nygifte par.
Nogen er glad for grønne planter!
…og her den anden (tamme) kat der slængede sig på gaden.
Med palmetræer virker det aldrig helt som efterår.
Og slet ikke når blomsterne står i fuldt flor <3
Det var for koldt til at solbade i badetøj, men dette par nød søndagssolen i deres liggestole ved vandet, hvor fantastisk er det lige!
Jenni / ByJenni says
Ih hvor ser det skønt ud! Kunne bestemt godt bruge noget energi fra solens stråler. Selvom sne og jul er hyggeligt, så behøver de iskolde dage her i DK ikke at kunne tælles på alt for mange hænder
Guapizimo says
Jeg vil nu også foretrække vinteren her pga. lyset og de bedre temperaturer og jeg synes bare aldrig sneen falder i december i DK. Det er altid et stykke inde i det nye år hvor julestemningen alligevel er pakket væk igen.