Det er noget tid siden at jeg bestilte skjorten herover, faktisk var det lige præcis på Black Friday, men dog ikke med en “Black Friday rabat”. Jeg nåede ikke at få fingre i skjorten i sin tid da sommerudsalget kørte, men under Black Friday kom jeg i tanke om den og søgte efter den. Jeg fandt én lige i min størrelse, med 50% besparelse og fri fragt og så klikkede jeg den altså hjem, nu hvor den har figureret på min ønskeliste længe.
Skjorten er fra 2ND Day og jeg fik øje på den første gang i Magasin i sommers. Jeg går ikke så meget med printede sager, som jeg har gjort tidligere da jeg godt kan lide ret enkle ting, men omvendt, så behøver jeg ikke gøre meget ud af resten af påklædningen/accessories, hvis jeg trækker i denne skjorte. Jeg er dog ikke i besiddelse af den endnu, da jeg bestilte den til en dansk adresse for at opnå den bedste pris, men jeg satser på et hurtigt smut tur/retur til DK i januar eller februar grundet arbejde og familiebesøg, og så kan jeg jo passende tage den med retur.
Nu er vinterudsalget allerede skudt i gang, de første udsalgsmails tikkede ind i nat, men det er nok kun få ting jeg skal have klikket hjem, hvad med dig?
Marina / cand.mor says
Tror faktisk ikke lige, at der er noget “på listen”, heller ikke til børnene. Men når Selected Femme rammer -70%, finder jeg da nok en ting eller to :)
Guapizimo says
70% og Selected Femme er bestemt også en god ting :D
Louise says
Den er rigtig pæn! Jeg har ikke brug for så meget og har ikke rigtig kig på noget jeg bare må have, men en ting eller to ryger der jo nok med hjem alligevel! ;)
Guapizimo says
Jeg skal også lige kigge i Zara og Mango når udsalget starter, men der er ikke noget bestemt jeg går efter ;)