Vi har haft nogle dage med ustadigt vejr og der er lovet meget mere af det i den kommende uge. Jeg synes ofte det er ret hyggeligt, bare ikke så meget hvis man er nødt til at rende rundt i regnen. Så er man i hvert fald nødt til at være klædt på til det!
En god jakke og godt fodtøj er vigtigt, førstnævnte har jeg, sidstnævnte har jeg kun en ubrugelig udgave af. Altså jeg har et par gummistøvler, men de er ikke så behagelige at gå med, så skulle jeg gå regnen i møde i næste uge på lækker fashionabel vis, så måtte det gerne være i ført ovenviste (+ jakke og evt. en paraply, hvis det er rigtig slemt)
Jeg har allerede kastet min kærlighed på et par nye gummistøvler, nemlig disse fra Tommy Hilfiger til 649 kr. Lige nu er de fleste størrelser udsolgt, men der bliver løbende fyldt op på lageret har jeg bemærket.
Blusen med det maritime look er fra Redgreen. Jeg synes den vil være pæn til hverdag og jeg kan godt lide detaljen med knapperne. Prisen er 800 kr. Og så ville jeg vælge et par sorte jeans til, her er det et par fra Pieszak til 799 kr.
Tilbehøret skulle være enkelt i form af den smukke Micah bag fra Rodtnes til 3.699 kr og for at bryde lidt med de mørke nuancer, ville jeg vælge en farve som fx. maki me happy fra Essie, som er fra deres efterårskollektion.