Jeg har de seneste år givet mere og mere plads til danske mærker i mit klædeskab. Det er nok en kombination af, at meget af tøjet mv. passer perfekt til min stil og så kan jeg godt lide at gå i noget tøj andre omkring mig ikke går i.
Det er ikke meget jeg har nået de seneste uger, vasketøjet hober sig op og nullermændene hvirvler rundt og hygger sig derhjemme, men udsalgsshopping dét kan jeg godt finde ud af at afsætte tid til! Et af de første steder jeg valgte at shoppe lidt da udsalget startede var hos Ganni. De sendte nyhedsbrev ud dagen før det begyndte officielt og da det så ikke var annonceret på de sociale medier mv. var jeg heldig at få de ting i min størrelse jeg gerne ville have, inden det blev udsolgt.
Nu har jeg så heller ikke haft tid til at prøve det jeg har købt, men det bliver der tid til over weekenden. Jeg har valgt at arbejde hjemme i morgen, eller holde helt fri hvis det er muligt. Det samme gælder lørdag og søndag, på mandag starter hverdagen og 2017 for alvor, da børnene skal tilbage i skole og den normale rytme begynder at indfinde sig. Det skal lige lidt omstilling til for mit vedkommende, så jeg stadig formår at holde alle boldene i luften.
Lullumut says
Heldigt du nåede at få noget godt :-) Jeg kan selv ret godt lide danske mærker. Synes godt vi (jeg? :-)) kan være stolte af de fede designs.
Guapizimo says
Det kan vi nemlig :) Jeg håber faktisk nogle gange at folk kommer hen og spørger hvor mit tøj er fra, så jeg kan gøre lidt reklame for dansk design :D