Jeg går rundt og tripper, føler til tider jeg snapper lidt efter vejret. Der er lige nogle forskellige opgaver jeg skal have afsluttet, før jeg kan puste ud og kører sommerferiestilen. Ikke sådan helt bogstaveligt, for jeg kan ikke sådan for alvor holder sommerferie, men børnenes skoleferie starter d. 21 juni, det falder forhåbentligt sammen med at jeg også har afsluttet det jeg skal. Så kan vi alle puste lidt ud og køre en lidt anden dagligdag hen over den varme sommer.
I fredags blev den sidste af børnenes eksamener afsluttet, det har været lidt tungt at skulle være efter nogle af dem for at være sikker på de studerede. I mandags var der afslutning på skolen for de klasser der har en vigtig oprykning, det var rart at kunne sætte punktum ved det, så er der bare lige forældremøderne tilbage, hvor vi kan snakke om karakterer der bliver udleveret denne uge. Alt det fylder en del i hovedet sammen med arbejdsopgaverne og de opgaver jeg også lige skal hjælpe Hr. “mange jern i ilden” kæresten med.
Så selvom jeg ikke rigtigt kan holde sommerferie fra engang i næste uge, så vil jeg lade lidt som om. Sove lidt længere, gå lidt senere i seng, nyde lidt flere kolde drinks og så videre i den stil. Der skal altid lades op hen over sommeren, inden det bliver hverdag igen, det sker først til september og til den tid er jeg nok begyndt at savne en form for rutine igen.