Selvom det er efterår og jeg ser frem til at kunne tage mine strik i brug, så er det faktisk stadigvæk sommertøj jeg tænker mest på. Jeg tænker allerede på at jeg burde købe mere sommertøj, så jeg har et bedre udvalg næste år. Faktisk er jeg altid klar til at købe sommertøj året rundt, i håb om at jeg så har et fint udvalg i de måneder hvor langærmede er absolut udelukket.
Men jeg er trods alt mest begejstret for vintertøjet, det skal nok også komme i brug for vi har bestemt kolde dage her, dog aldrig frostvejr. Lige ud over jeg ikke synes det er særligt fedt at fryse, så holder jeg ret meget af blød strik og jeg er faldet pladask fra en sag fra Custommade, godt nok kun ud fra at have set den online, men jeg føler mig ret sikker på at den er blød og lækker. Den fås i en blommefarvet og grå, jeg er ikke helt sikker på hvilken en jeg helst ville eje, helst dem begge men jeg burde nok nøjes med én farve. Den blommefarvede er den perfekte farve til denne årstid, men jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg er mere til grå når vi krydser december og begynder at bevæge os mod forår.
Nu er den i hvert fald røget på ønskelisten, men den bliver dog ikke købt før jeg har fisket al vintertøjet frem fra gemmerne og dannet mig et overblik over hvad jeg har. Hvis jeg har rigeligt vintertøj, burde jeg jo nok holde mig til indkøb af sommertøj.